runekchristensen skrev: ↑01 nov 2023 17:25
Hold op jeg bliver klog i dag. Mange tak.
Mht.:
Gør jeg det ved først at skrue ned til niveau 1 på pumpen og se/mærke om der stadigvæk kommer nok varmt vand til radiatorer/gulvvarme eller?
Tak,
Rune
Jeg syntes det er en lidt bagvendt diskussion.
Trådstarter skriver at strømforbruget er steget efter han fik gulvvarme.
Men er det i væsentlig grad pga. cirkulationspumpen, eller pga andre årsager.
(Som f.eks en shuntkreds med en ny cirkulationspumpe)
Som Smølfen så fint viser, så er der jo ikke stor forskel på om pumpen levere en lille eller stor mængde vand.
(Man kan dele effektforbruget op i 2. 1 del går til at pumpe vandet. Jo flere kg vand der pumpes, jo højere effektforbrug. Den anden del går til at skabe tryk, jo højere tryk, jo højere effektforbrug) Hvis man kigger på pumpens effektkurve så svinger den ca. 5 watt mellem min og max forbrug
(5/1000) x 24 timer x 365 dage = 43,8 kWt/år. Det er vist ikke en væsentlig forøgelse af forbruget.
Dermed ikke sagt at det ikke kan betale sig at skifte pumpen.
Men skal det være til den samme pumpe ?
Hvis der er lavet gulvarme uden shunt/pumpe, så er det ikke utænkeligt at pumpen skal kunne give et højere tryk for at få ordenligt flow i gulvarmerør.
Problemet med den gamle pumpe er at den køre i 3 hastigheder uafhængigt af forbruget/flowet.
Hvis vi leger den står i trin 2, og det er sommer og der ikke er forbrug. Så giver den 0,36 bar (3,6 meter vandsøjle), og bruger 30 Watt
Pumpen bruger altså meget energi på at opbygge tryk, men ikke pumpe vand
Årsagen til at en Alpha 2 pumpe er effektiv er at den er frekvensstyret og trykstyret.
DVS at du kan indstille den til at køre konstanttryk => hvis der er behov for f.eks 2 meter vandsøjle =0,2 bar for at trykke nok vand gennem dit varmesystem om vinteren, så indstiller man pumpen til konstanttryk, så den holder det. Her kan man også vælge 3 konstanttryk profiler.
Det vil altså sige; Pumpen giver xx bar. Radiator/gulvarmeventiler åbner => trykket falder => pumpen øger hastigheden
Radiatorventiler lukker => højere tryk => pumpehastigheden falder => mindre effektforbrug
Alpha pumpen regner med at trykfaldet i dit system er lavere ved et lavt flow, end ved et højt flow, så et "Konstanttryk" er altså ikke konstant ;o)
Her er pumpekurver for 0,5 m3/t (forår/efterår) Her kan du se at Alpha pumpen bruger 7,7 watt, og USP pumpen bruger 33 watt (Hvis de begge er i trin 2)
Hvis du f.eks skal bruge 1,3 m3/t ved 0,2 bar om vinteren, så vil du se at USP pumpen kun kan levere 1,2 m3/time ved 0,2 bar i trin 2, og muligvis skal i trin 3
Men hvis den klare det i trin 2, så bruger USP pumpen 35 watt, og Alpha pumpen 15,3 watt
Nu ved jeg jo ikke noget om din USP pumpe står i trin 1, 2 eller 3. Men hvis vi anslår at den står i trin 2 og gennemsnitligt bruger 33 watt over året, og en alpha 25-40-180 genemsnitligt bruger 11 watt over året. Så spare du 33-11 = 22 watt x 24 t x 365 = 192 kwh/år.
Jeg vil nødig spå om elprisen, men hvis den f.eks koster 3 kr/kwh så er det 578 kr/år
Navnet på Grundfos pumper er bygget op således at det første tal er dimensionen, det næste er hvor meget tryk pumpen giver, og det sidste tal er hvor meget flow pumpen giver
En 25-40-180 pumpe er 25 mm indvendigt. Giver 4 max meter vandsøjle, og nominelt 1,8 m3/t
Hvis du har fået gulvarme uden shunt, så har du muligvis behov for et højere pumpetryk, og så er det jo fint at købe en 25-60-180 pumpe i stedet