13. november dette herrens år kørte mit oliefyr tør for første, eneste og sidste gang. Helt bevidst da jeg var klar til 100% fastbrændselfyring.
Har gang i mange andre ting, men idag tog jeg mig tid til at splitte den oliefyrede kedel ad, for at se om min teori mht. genbrug som røgkøler holder stik.
Ynkeligt syn når kabinet, isolering, instrumentering og oliebrænder er væk. Mangler at skære varmerør fri (er fraisoleret vha. kuglehaner), men skal først have lavet understøtning da pumpe og shunt ellers hænger i >1 meter vandret 3/4" rør.
Røgafgangssektion. Topdel holdt på plads af 2 stk. 8 mm møtrikker.
Herligt syn. 6 dejlige røgrør med de originale turbolatorer/retardere.
Hvad ikke kan ses er, at røgafgangskassen er vandkølet på alle 4 sider.
VVB ude efter afmontering af 6 stk. 8 mm møtrikker. Tømte den lige med trykluft "baglæns" igennem inden løft, for at slippe for at løfte 110 liter vand med op.
Et kig ned hvor VVB har siddet. 6 stk. dejlige 2" rør 500 mm lange, omgivet af vand.
Et kig opad inde i fyrboksen.
Summa sumarum:
Der skal lægges et lodret sit mellem røgrørssektionen og der, hvor VVB har siddet.
Derefter påsvejses en plade som afstives på passende vis, med gennemgående stag (mellem rørene
)
Til slut modificeres underdelen (resterne af fyrboksen).
Værs'go' ! Et styk røgkøler.
Pris: Skæreskiver, elektroder, nogle rørstudse og arbejdsindsats (+ mistet indtægt fra skrothandler
)
Så kom ikke og sig, at gamle oliekedler er værdiløse.
Egentlig synd
at ødelægge en så god kedel. H.S. Tarm, model BK, 22 Mcal/h.
Virkningsgrad ved sidste eftersyn var 93,8%.
Ingen synlige tæringer. Alt var let at adskille, uden vold og uden WD40.
Det var kram de lavede der tilbage i 1978 (33 år siden)
