Side 2 af 3

Inderfuge til vinduer

: 19 dec 2011 15:51
af Flemming DJ
ib> Jeg er sikker på, fugen er det mindste problem i vores klimaskærm. Værre er også, at vinduerne ikke har nogen hældning på bundstykket/karmen, så vandet kan presses ind, når der er "pålandsvind". Og sokkelpap er jeg sikker på, der IKKE er længere, hvis nogensinde. I øvrigt er vores en helstensmur med lecablok som indvendig isolering. Dampspærre, hvad er det? :wink:

Skiveren> Godt med en mand med teorien i orden. :great:

Nu har vi så luftet vores meninger, og så vil jeg lade det blive ved det. :)
Jeg skal ved lejlighed høre vores tømrer om hans teorier om gummifuger.

Inderfuge til vinduer

: 19 dec 2011 16:18
af ibsoerensen
til oplysning
4-ANVISN_moertelfuger.pdf
(433.39 KiB) Downloadet 118 gange

Inderfuge til vinduer

: 19 dec 2011 20:16
af EKP
Det er lidt trælst at nogle af jer ikke læser mit første indlæg inden I skriver. Som jeg skriver kan jeg IKKE bruge Illmod fugebånd der min fuge er for ujævn til at fugebåndet kan ekspandere over det. Jeg kan selvfølgelig købe 3 forskellige tykkelser og begynde at lege klippe-klistre men det er næppe en god løsning.

Jeg kan heller ikke bruge mørtel da det er træ-alu og jeg mister min Velfac garanti ved denne type (ødelægger alulakkeringen). Jeg kunne selvfølgelig godt gøre det alligevel men kunne sjovt nok godt tænke mig at bibeholde garantien. Jeg kender godt alle de forskellige typer yderfuger og deres fordele og ulemper.

Mit spørgsmål går på inderfugen - hvilke typer er åndbare?

V.h. Emil

Inderfuge til vinduer

: 19 dec 2011 20:26
af abn
Min gamle kollega fortalte mig om et helt hus med vinduer der var fuget med gummifuge.(silicone) Vinduerne blev kun 10-15 år gamle. De var rådnet op inde fra mur-siden af. Det skal måske lige nævnes at mit eget hus har vinduer som er 30 år med gummifuger som ikke fejler noget, men her er så heller ikke nogen dampspærre til at øddelægge det hele. :wink: Her er der bare værk og mørtel på indvendige side

Inderfuge til vinduer

: 19 dec 2011 20:39
af EKP
Jeg skal heller ikke lukke hele mit hus til med dampspærre. Ved halvdelen af vinduerne har jeg pudsede lysninger. Jeg har dog glasvæv på så jeg er lidt i tvivl om afslutningen og hvordan jeg undgår den bliver for tæt.

I resten har huset bliver det nok gips eller nogle færdige lysninger der monteres. Den kan være det er smartest at bruge de færdige der bare skal skubbes ind i en fals - så undgår jeg jo at det er helt lufttæt hvis jeg ikke limer.

Jeg kan selvfølgelig også spørge Velfac hvad de vil anbefale.

Inderfuge til vinduer

: 19 dec 2011 21:40
af Skiveren
Ja men jeg ville søge dit svar ved velfac... Syndes at du lige skulle se/læse dette:
Hvad er udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre?

Fugen, der sidder udvendigt omkring vinduer og yderdøre, udfylder det mellemrum, der er mellem selve vinduet eller yderdøren og muren/væggen. Som regel er vindues- eller dørhullet så stort, at der er 12 mm luft rundt om vinduet eller yderdøren, og det er det mellemrum, fugen skal dække.

Hvis ikke mellemrummet bliver lukket med en fuge, vil facaden ikke kunne leve op til sin vigtigste funktion - at være både vind- og vandtæt.

Der skal være en regn/vandtæt fuge udvendig og en lufttæt fuge indvendig. Den indvendige fuge bør være en elastisk fuge, f.eks. en akrylfuge, der er nem at arbejde med og desuden kan males.

Den udvendige fuge omkring vinduer og døre bør være af et materiale, der kan ånde, så mellemrummet mellem ude og inde ikke bliver forseglet, og så fugt, der er trængt ind, kan komme ud.

I dag bruges der tre typer udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre:

En elastisk gummifuge, der sprøjtes ind med en fugepistol .
En "gammeldags" kalkmørtelfuge, som ligner fugen mellem murstenene i et muret hus.
Et fugebånd (den nyeste metode), som er et klæbrigt og ekspanderende (udvidende) bånd, der stoppes ind mellem vinduet og muren.
Alle tre fugemetoder er gode på hver deres måde.

Kalkmørtelfugen er glimrende og meget anvendt, især i ældre murede huse, hvor den passer godt ind i stilen. Gummifugen er god, fordi den er fleksibel og holder tæt, men det er fugebåndet, der for tiden vinder indpas.

Fugebåndet er relativt nemt at montere og kan udskiftes uden de store problemer. Fordelen ved fugebåndet er især, at det er mere åbent i sin struktur, og dermed undgår man, at fugt hober sig op inde bag ved det.

Du skal især være opmærksom på risikoen for ophobning af fugt, hvis du har gummifuger udvendigt omkring vinduer eller yderdøre. Gummifugen er helt tæt (diffusionstæt), og for at undgå fugtskader skal fugen på indersiden af vinduet eller døren være diffusionsåben.

Fugtteknisk er det en fordel at udforme fugen omkring vinduet, så den er luft- og diffusionstæt indvendig, fx udført med en fugemasse, og diffusionsåben udvendig, fx udført med mørtel eller fugebånd.

Du kan læse resten her: http://www.bolius.dk/alt-om/vinduer-og- ... -og-doere/

Håber dette kan hjælpe lidt...

Inderfuge til vinduer

: 19 dec 2011 22:13
af EKP
Hej Skiveren.

Jeg har læst på bolius, lav-det-selv.dk osv. hvad der er for og imod de forskellige løsninger. Hvis Illmod havde haft et fugebånd med tilstrækkelig ekspansionsevne til at kunne dække min revne havde dette været mit valg - så var jeg gerne gået på kompromis med farven. Eftersom en mørtelfuge udelukkes af Velfac så er der ikke rigtig nogle diffusionsåbne fuger tilbage.....og hvad er det så jeg gør. Det er her jeg står!

Mine forældre har lige fået monteret Velfac vinduer i deres hus af Fjordbak Byg (Velfac vinduesmester i Hjørring) og de brugte en fleksibel fuge. Man må derfor konkludere at de ikke altid selv bruger Illmod. Jeg er dog meget interesseret i at bibeholde min garanti og gider ikke at de efterfølgende kommer og brokker sig over forkert montering.

Inderfuge til vinduer

: 19 dec 2011 22:45
af Skiveren
Det rigtige for dig er at tage kontrakt til velfac, og få deres agent ud og råggive dig, på den måde kan du sikre dig at du bibeholder garantien på dine elementer...
Ps kender godt Fjordbak, har tegnet nogle huse for dem...

Inderfuge til vinduer

: 21 dec 2011 19:21
af abn
Kan ikke helt se hvorfor du ikke kan bruge ilmo bånd. Det jeg har udvider sig fra omkring 8mm til 4 cm. Men selv om det ikke er udvidet endnu, altså direkte fra rullen kan det stadig trykkes lidt sammen. Jeg ville jo mene at man kan få noget der kun udvider sig til 20-25mm som godt kan stoppes ind der hvor fugen er smallest.

Inderfuge til vinduer

: 22 dec 2011 08:28
af ibsoerensen
fordi han slet ikke søger råd han har bestemt sig for silikone lad ham blot det jeg lever af at forbedre andres fejlkonstruktioner (byggesjusk) han vil bare lade alverden vide at han har købt velfac vinduer, ikke et ondt ord om velfac vinduer de er udmærkede lige som så mange andre fabrikater, bare dyrere