Inspireret af Nemocharley og triumph, besluttede jeg mig for at prøve med urstyring nu, da huset alligevel ikke kalder på varme, når natsænkningen træder ind. Jeg kiggede i dag på mine grafer i stokercloud og fandt ud af at fyret fra det stoppede kl 23 til kl 8 om morgen faldt fra ca 80 grader til omkring 40 grader - ret tilfredsstillende, da det så ikke er en gennemkold kedel der skal varmes op.
Jeg kiggede så også på hvor meget varme huset kalder på omkring middagstid til klokken 5 om eftermiddagen og det viste sig at det primært kører i 10% drift der. Da fyret er godkendt med en minimumslast på 27 % eller 2,7 kw med en virkningsgrad på 89 gav det ikke rigtig nogen mening at blive ved med at køre med det i det område. Så der er nu sat to perioder på fyret. Det stopper nu kl 23 og starter igen klokken 8 om morgenen. Så kører det 6 timer og stopper klokken 14 Det starter så igen klokken 17 og kører til klokken 23.
Jeg kunne se et ret dramatisk fald i pilleforbrug allerede, fra 11 til 9 kg / døgn, så jeg er spændt på hvordan forbruget bliver de næste par dage.
Nu har det selvfølgelig været ret varmt udenfor her på det seneste, men smilet bliver da større og større for hver dag der går med den lille sorte sag nede i kælderen.
Desuden har urstyringen haft den ret uventede sidegevinst, at der ikke mere ligger aske yderst på herden
Jeg har foretaget de sidste blæser finjusteringer og er endt på et resultat der er følgende :
Blæser lav : 18%
Blæser mellem : 22%
Blæser høj : 29 %
Renseblæs er sat til 8 min. 3 sec. 48%
Min. drift effekt er landet på 1.5kw da fyret her kører super stabilt i 10% området.
Pilleafvejningen ligger ret stabilt på ca 1850 gram pt, men jeg tror jeg fortsætter et stykke tid endnu med at veje af en gang om ugen.
Jeg tror jeg fremadrettet også kan undvære at pille brænderen af og rense - ihvertfald hvis de gode takter fortsætter. Så bliver det nok til at smutte i kælderen og rense igennem een gang hver 14 dag, tre uger og så tage den derfra
Taget i betragtning, at rørene i kælderen ikke er isolerede, da de holder rummet lidt lunt, er jeg fiiint tilfreds med det hele. Det eneste jeg grubler lidt over nu, er om ikke jeg skal pille Ecoteck pilleovnen ned og så få muret trækstabilisatoren ind i skorstenen nede i kælderen.
Jeg kan jo læse mig frem til at det er et must for at få fyret til at brænde helt stabilt under alle forhold. Jeg har ikke haft problemer - endnu, uden, men omvendt har det heller ikke stormet specielt meget og så bor jeg inde midt i Gørlev.
Tak for input indtil videre, det er rart med forslag til forbedringer
En sidste ting jeg faktisk har været glad for at jeg investerede i, er min flowmåler. Jeg ved godt at de fleste siger den er unødvendig og bare et sjovt legetøj, men for mig giver den en visuel forståelse for hvor meget varme huset gerne vil have og i hvilke perioder der ikke er behov for at have fyret kørende. Om det så kan bruges til noget ved jeg ikke, men for mit vedkommende giver det da en noget mere præcis styring af urstyringen da jeg jo så bare kan sætte den til ca. der hvor der alligevel ikke er noget forbrug