Her er hvordan det i princippet kommer til at se ud. Der er nogle ændringer i systemet som ikke er med endnu:
Som man kan se er der fjernvarme ("lokal varmecentral" til ca 100 huse), og den kommer jeg ikke uden om - så ingen stoker her (og det er heller ikke tilladt). Jeg kan spare alt energien jeg vil, men grundudgiften på ca 5000 pr år hænger jeg på. Jeg arbejder på at kunne sælge overskudsvarme om sommeren tilbage til foreningen, men jeg er oppe imod stor modstand fra andre husstande som tror det indebærer at de bliver snydt - at de skal betale mere. De kan ikke se at den energi jeg i givet fald tilfører systemet, tilsvarende spares i gas. Så de penge jeg evt kunne få retur, betales af gasleverandøren, ikke af de andre husstande.
Der er i alt tre varmekredse, eller faktisk fire. I tegningen kan man se to af dem. Solkredsen - som er glykolbaseret - transporterer solvarme fra solpanelerne til den eksterne lagerdel (se næste kreds) samt varmebufferen. Den anden kreds man kan se, er vandbaseret, og via en varmeveksler kan varmen trækkes ud af solvarmekredsen og ind og ud af forskelllige lagre. Det ene er et 3150 liters vandbaseret varmelager, i tre separate tanke. Det anden er en varmeslange rund langs fundamentet, og så kan der også afsættes varme under huset, i nogle rør der er skudt ned i leret under huset. Huset er ved at blive isoleret på siderne (vinteren kom tidligt, så der er trykket på pause-knappen!). Solvarmekredsen bruges også til at transportere varme mellem varmebuffer og disse eksterne lagre, selv når der ikke er solvarme (der er en bypass funktion til solvarmen, se tegning).
De varmekredse der ikke kan ses er radiatorvarme, samt gulvvarme. Det er planen at gulvvarme udvides til at omfatte stort set hele huset, også første salen. Etageadskillelse er et betondæk, så der er masser af kapacitet til at oplagre varme også der, fra et par gode solskinsdage og end i et par dårlige. En del af konceptet er nemlig at jo mere varme der kan oplagres, (i en større masse og ved en lavere temperatur), jo mere varme kan man suge ud af solfangerne, og jo længere kan den holde før der skal backup varmekilder til hjælp.
