Lige et spørgsmål, som kan være relevant.
Hvordan kommer vi igennem denne fyringssæson, og kommer vi igennem den med normal fyring i vores pillefyr?
Kan se, at mange har været forudseende og har købt piller, så de er sikret hen over vinteren, en klog beslutning. Men vi er mange som måske kun har et par paller stående, og de fleste steder er der helt udsolgt. Min egen pillepusher har ikke flere, men forventer at der kommer i næste måned,- måske.
Men hvordan er vi stillet, hvis vi senere på året ikke kan få flere piller?! Hvordan får vi varmet huset op? Skal vi allerede nu gå ud og købe elradiatorer eller tilsvarende produkter for at få varme i hytten? For vores vedkommende kan vi trods alt få varmt vand fra elvandvarmeren. Men det klarer ikke opvarmningsproblemet.
Eller skulle man igen retablere stålskorstenen og købe en brændeovn? Man kan vel stadigvæk få sankekort til skoven.
Og det med elradiatorer mm., er med de elpriser, ikke et godt alternativ.
At vi så skal betale over det dobbelte for pillerne i forhold til sidste år, er en helt anden sag.
Næ,- det store spørgsmål er, kan vi overhovedet få piller?
Undskyld det lidt dystre indlæg, men jeg tror vi får en hård vinter foran os.