Min søn og jeg skal til at udskifte min søns udtjente oliekedel. Valget er faldet på:
1 stk. Woody Black Star S kedel 10/16 kW
1 stk. Woody 10 kW brænder med 2 meter snegl og digital 100 trins styrring
1 stk. Woody silo på 320 liter
Metro Combi vandvarmer 110 liter til centralvarme og el
Flamco 18 liter trykekspansionsbeholder flad 0,5 bar
Esbe Shunt-ventil 1" termisk 60gr.
Grunfoss Alpfa cirkulationspumpe
Så langt så godt

Jeg påtænker at koble det hele sammen således:
Fra afgangen på kedelen muffes ned til 1" rør og monteres et 1" - 3/4" - 1" T-stykke, hvor 3/4" forbindes til exp. tank. og på 1" afgangen kobles cirkulationspumpen. Derefter et 1" - 1" - 1" T-stykke hvorfra der afgrenes til returrøret, hvorpå shuntventilen er monteret, og den anden afgang fra T-stykket føres videre ud i anlægget til VVB og rad.
Er den kobling anvendelig ?
Nu er det en termisk shuntventil der er indstillet til 60 grC, således at returvandet til kedelen holdes på den temperatur ved blanding af returvand hhv. fremløbsvand. Formålet med shunten er at der, af hensyn til tæringer i bunden af kedelen ikke må være en større temperaturforskel end på ca. 5 > 10 grC mellem frem & returvandstemperaturen.
Men hvis man tænker sig at man indstiller kedelautomatikken til at holde en kedeltemperatur på "kun" 55 grC - får man vel behov for at kunne "drøvle ned for vandmængden på shuntforbindelsen mellem frem og retur, for:
1. Overhovedet at få sendt varmt vand ud i systemet.
2. For at cirkulationspumpen får en chance for at finde ud af at kunne regulere.
Jeg har indtryk af at der er forskellige meninger om anvendelse af termiske shuntventiler contra manuelle - eller om det egentlig ikke er spild af penge at montere andet end en manuel kuglehane i shuntforbindelsen, og erstatte indkoblingsstedet på returrøret med et T-stykke ?
