Jeg har efterhånden været ude ved en del kunder der alle køre med 50 grader som fremløbs temp på deres kedler, det er samme temp. som der køres med i varmepumper, de kunder jeg har snakket med, er alle super tilfreds med opsætningen, og mener det har sparet dem for en mindre sum penge i forhold til forbruget...
jeg har informeret kunderne vedr. legionella i VVB men er kommet i tvivl om der er andre grunde til at man historisk har holdt en temperatur på 60 grader i kedler og fyr....?
Jeg overvejer at prøve at sætte temp ned ved mig selv men vil lige høre om der er noget der kvalificeret taler imod...?
Nej, hvis man får temperaturen op i vvb et par gange i md. så burde det ikke være et problem, og hvis man tager det i mente, så burde der ikke være andet der taler imod...
de fleste varmepumpeanlæg har en funktion der gør at der et par gane i md. bliver sat høj temp. på, ellers er normal temp omkring 50 grader...
Har serviceret mange varmepumper, og der er ikke nogen der er blevet syge ( endnu ) ;-)
Hvis de kunder jeg har snakket med, har ret i besparelsen, så tror jeg du skal regne med der er flere end man lige venter..
Men spørgsmålet er ikke om det er relevant, eller fornuftigt, blot om der er noget til hindrer for det, når man nu er bevidst om legionella ...
jo det er muligt, men igen det er spørgsmålet om det betyder noget for anlægget, pumper, ventiler, vand osv.. eller den eneste grund til de 60 grader er legionella..
Da jeg havde baxi multiheat 1,5 sparede jeg 2,7kg træpiller ved at drosle fremløb ned fra 75 gr. til 60 gr. kørte upåklageligt og ingen problemer der, man kan jo altid måle temperaturen på vandet ved det sted der længst væk fra vvb. Varmetabet i rørene er jo større jo højere din fremløbstemperatur den er, og vand det småsimre jo omkring de 82 gr. og det er jo til ingen verdens nytte at sende damp igennem sine rør. Baxi anbefaler 80 gr. frem og 60 gr. retur men min erfaring med det gjorde at jeg havde masser af luft i kedlen.
jeg anbefaler normalt heller ikke mere end 60-65 grader i kedlen, men er interesseret i hvorfor lige netop denne temperatur, hvis det kun er for VVB så kan man vel uden problemer sætte temp ned til 50 grader, hvilket er nok til en gulvvarme, og så et par gange om md. sætte temp op for at kompenserer i VVb..
hvis man har gulvvarme er lav fremløbstemperatur jo ikke noget problem, men hvis man har radiatorer i huset, kan man vel risikere, at de ikke kan yde den varme de skal, når fremløbstemperaturen sænkes til 50 gr.