Hos mine "gamle" forældre har jeg udskiftet køkken vandhanen utallige gange.Der går ca. et halvt til et helt år, så er den gal igen. Min mor ringer: vandhanen er begyndt at dryppe, kan du ikke kigge på det?.
Som den pligtopfyldende søn jeg er, så ordner jeg den selvfølgelig. Men det undrer mig hvorfor den ikke holder længere?
I starten satte jeg bare de billige fra jem og fix på. De støjer en del(for små boringer?), men til sidst blev jeg træt af at udskifte dem, og tænkte: et bedre blandingsbatteri må løse problemet! Så satte jeg en Damixa Titan på. Den har jeg selv hjemme i mit køkken, og den er ok. Men hos mine forældre gik det som sædvanligt, under 1 år så begyndte den at dryppe.

Nu har jeg lige bestilt nye reguleringsenheder til den(spindler). Men hvorfor helvede bliver lortet utæt?????
Det skal lige siges at de behandler den pænt, og det er ikke meget den bliver utæt(5-10 dryp i timen). Men hun har jo ret den gamle, den er utæt!
Skal lige nævnes at jeg også satte en Damixa Titan på i deres bryggers og den har holdt et par år nu uden problem, men der er jo heller ikke samme forbrug som i deres køkken.
Er der nogen der har oplevet lignende?
Mvh thoken