Afsted til XL-Byg efter en stuuur pose polystyrengranulat, men hov - hvordan får man lige det stads puttet ind i muren. Ingen mulighed for at hælde det ned ovenfra som i facademurene. Har godt hørt om at puste det ind med støvsuger, men vore er for nye til at de kan puste.
Jeg har mange gode idéer som jeg blot ikke har fået endnu

Under higen og søgen på Internettet efter "blæser", dukkede en løvblæser op

Afsted til Harald Nyborg som har en til 299,-. Det kan da ikke gå helt galt.
Dertil en regnvandsønde, som er et gammelt fejlkøb, noget ø100 ventilationsslange og en strips. Hold da helt fast hvor det virker. Kuglerne vælter bare ind i muren - og nogle gange ud igen, hvor en studsfuge mangler. Så lidt mørtel skulle der også blandes. En ½ tønde (ca. 100 liter) kugler forsvinder ind i muren på <1 minut

Fremgangsmåden er hermed videregivet til hvem der nu måtte have behov.