Jeg har tidligere været herinde og søge hjælp til mit Baxi fyr og med stor succes. Jeg havde problemer med at pillerne blev våde, og fik så en længere snak med Thy og fik lært hvordan jeg skulle komme ud over det. Mange tak for øvrigt, det fik jeg vist aldrig skrevet tilbage.
Nu er den så gal igen. I starten af december havde vi en tilbagebrand og måtte igennem processen med at tømme vand, piller og andet ud af fyret og derefter have gang i det igen. Det var til at klare, da man lærer en del om det ved sådan en tur (også selvom det er et hyr imens det står på).
Nu er der så kommet en tilbagebrand igen idag. Den stod med en A10. Vi har tømt fyret ud og lader det lige stå og "tørre" til i morgen. Da jeg havde blæserne ude kom jeg i tanke om at Thy havde nævnt at den store sten inde i kammeret også kunne tages ud. Så jeg fik den ud af kammeret og så til min overraskelse, at det ene "ben" var gået af stenen. Hvor meget betydning har det, at der er et brud på denne sten, og kan man evt. anskaffe sig en ny?
Derudover ar jeg lige et par generelle spørgsmål:
1) Nogen ide til hvad der kan foresage disse månedlige tilbagebrande?
2) Hvad gør I generelt mht. vedligeholdelse på fyret?
3) Har I problemer med at der kommer meget savsmuld i bunden af magasinet?
Håber at eksperterne kan hjælpe

Mange glade hilsner fra Rasmus