Jeg er enig med [tag]Flyball[/tag], ud og prøv nogle våben. Det er den eneste måde at finde ud af om det skal være let, medium eller tungt for at passe dit sving. Hvordan den kastet til skulderen betyder også meget, så kolben skal passe dig. Sådan er der mange ting, der skal være på plads inden du vælger våben.
Om det er Beretta eller noget andet er i min bog underordnet. Du skal finde et våben du kan skyde med, så er mærket altså sekundært. Klart skal du stå på skydebane hver weekend og brænde hundredvis af skud af, spiller kvaliteten ind. Men er det på jagt 15 weekender om året, kan stort set alle våben, der sælges i Danmark være med og holde mange år. Tro mig, du bliver "træt" af våbnet, før du har slidt det op ved jagt! Jeg har langt mere respekt for en jæger, der kan ramme 10 ud af 10 ænder med et "billigt" våben, end bøssebæreren, der har brugt 50k på et gevær og ikke kan ramme en ladeport, men kan prale af hvor meget geværet har kostet. Når du nu er nyjæger og ikke helt har lagt dig fast på, hvad du vil jagtmæssigt, så start med noget "value-for-money", så kan du altid spare op til drømmevåbet! Dem kommer der mange af!
Beretta er godt, helt klart! Og de laver også gode våben i deres "billigere" serier. Jeg har selv haft fornøjelsen af en silverpigeon af flere omgange! Men skal blank erkende at det er fruens lette damegevær, der er mit 1. valg på jagt! Skal jeg have hund med, kommer jeg ofte på de sjove opgaver som drivkæde og klap, her betyder ½ kg, altså noget over en hel dag i svært terræn. Fruens gevær er en billig italiener, over-under, kal. 12, 76 mm kammerlænge (altså magnum), relativ kort skæfte, korte løb, let gevær, en fornøjelse at skyde med (syntes jeg), men har ikke kostes meget over 6.000,- af ny for 15 år siden og skyder stadig som ny - intet slinger!
Så er jeg enig med [tag]Kongsted[/tag], beklædning og udstyr betyder alt! Skal du bruge en hel dag ved Vadehavet i Ribe, så kan du komme til at fryse - for alvor!