Den første du linker til hedder dc30rs og er en kedel der sigter primært mod briketter, den har et meget lille fyrkammer, kun 93L og den kan kun tage brænde i 33 cm længde. Dysen mellem primær og sekundær kammeret er også udført noget anderledes end de normale Atmos kedler da den har en række støbejernklodser hvori der tilføres sekundær luft. Jeg tror ikke billedet på vvs1.dk stemmer helt overens med virkeligheden for en rs kedel har et håndtag til at rotere støbejern klodserne i dysen.
Den anden du linker til er en normal fastbrændsels kedel der kan rumme 125L brænde i 53 cm længde.
Den dv center har på deres hjemmeside er den sidstnævnte, at adresselinien fortsat afspejler den gamle udgåede dc32s kedel, ja det er vist uden betydning.
Jeg ville aldrig gå efter den dc30rs kedel af de indlysende årsager, brændelængde og det lille fyrkammer. Jeg havde selv en kedel der kun rummede 100L, det var i hvert fald her ved mig alt alt for lidt.
Jeg ville heller ikke gå efter den dc30gd kedel da den er identisk med dc25gd, samme fyrkammer og byggemål, blot nogle turbolatorer til forskel. Og dc25gd er også billigere end dc30gd, dog fortsat dyre end dc30rs men med tanke på brændelængden og rumfanget er valget let her, en dc25gd er efter min mening der hvor du får mest "value for the money"