Hej Mathias
Jeg forstår ikke helt dit (dine) spørgsmål
Det første der er vigtigt ved et nyt NBE fyr er afvejningen af piller i 6min. Er det ikke på plads er det ikke smart at starte fyret op.
Det er en god ide at køre sneglen manuelt i minimum 15 minutter inden afvejning, så sneglen docerer jævnt.
Næste trin er at indtaste vægten i autoberegneren, og checke at den er sat til "JA"
Så skal fyret startes, og ydelsen fastlåses til 10%, så justeres luften, går ilden ud skal du skrue op for minimums ydelsen.
Så låses fyret i 50% og luften justeres, og til sidst gøres det samme ved 100%.
Minimums ydelsen sættes nu til 10% og maximum til 100%, Fyret burde nu køre fornuftigt.
Næste trin er at fintune fyret til dit hus, omgivelser og installation. Til dette er det klart nemmest at have fyret koblet til Stokercloud.
Hvis du ønsker hjælp til fintuningen er det nødvendigt at oplyse adressen til stokercloud, husets størrelse, isoleringsgrad, samt anlæggets opbygning. Du kan ikke komme med for mange oplysninger, jo flere oplysninger der arbejdes ud fra, jo bedre og mere anvendelig er svarene du får.
Faktisk kan Michael (pillebruger) fra NBE koble sig på og hjælpe med opsætningen hvis du ønsker det.
En anden mulighed er at besøge en der allerede har et fyr kørende, der er masser der har "åbent fyrrum", det vil selvfølgelig ikke være nøjagtig det samme udstyr som du har, men grundprincipperne er de samme.
Grundlæggende er det vigtigt at fyret er monteret efter manualen, altså: Jordforbindelse, trækstabilisator og shunt.
Hilsen Kenneth