
Da det ikke bliver til så mange km's kørsel om året længere syntes jeg at det er for meget at give 5-6000 for Shoei/Arai/Schubert og hvad der ellers er på markedet.
Kravet var glasfiber eller carbon og en solskærm indvendig, da jeg må bekende at det er noget nær livsfarligt at køre med mørkt ridset visir i mørke og regn, men jeg får aldrig stoppet op og skiftet.
Jeg havde udset mig en Caberg V2X, men den var ikke til at skaffe i str.L, så det endte med at jeg kørte en tur til Carstens MC i Varde, det var godt nok en stor flot butik, men desværre var ekspedientens viden om hjelme meget begrænset, og da jeg jo ikke vidste hvilken jeg skulle have blev beslutningen at køre videre til Skjern MC. Her var lokalerne knap så flotte og meget mindre, men heldigvis var der kompetent betjening og efter at have forklaret behovet var ekspedienten straks sikker i sin sag, du skal da ha en LS2.
Jeg havde aldrig hørt om LS2, men man er vel aldrig for gammel til at prøve noget nyt

En LS2 FF396 FT2, blev revet ned fra hylden, efter grundig forklaring og jeg fandt ud af hvad Pinlock er for en størrelse, blev hjelmen afprøvet, og heldigvis passede den bare fantastisk.
Da jeg kom hjem var der ingen vej uden om at få startet motorcyklen op, en del vind, solskind og forbi drivende skyer, bedre afprøvning kunne jeg jo ikke ønske mig. Indtil videre har den ikke skuffet, men prøveturen var kun små 40km. Eneste anke er støj niveauet, der er ikke meget vindstøj og turbulens, kun når hovedet drejes helt rundt med høj fart kan man høre hjelmen, men der er god plads til ørene, hvilket gør at det er nemt at høre hvad folk råber, men det slipper jo også støj ind.
Så mangler vi bare at det bliver sommer igen

