Den korte historie med spørgsmålet:
Hvis jeg lægger fugtspærre under cementfliserne på jorden, skal jeg så undlade at lægge dampspærre under et laminat gulv? Eller skal jeg undlade at lægge fugtspærre oven på jorden og så placere dampspærre sammen med gulvunderlaget lige under det laminerede gulv? Det er jo anbefalet at bruge dampspærre med det gulv, men samtidig er det vist forkert både at have fugtspærre og dampspærre, der må vist kun være enten eller?
Den længere forklaring: Det er et gulv i entreen der skal udskiftes gulv belægning. Huset er fra 1885, så der er sket meget igennem årene med ejendommen. Problemet startede uskyldigt nok. Jeg havde bemærket at der altid var noget indelukket lugt lige der og så begyndte de gamle tynde laminerede gulvplader at bugte sig. Jeg tænkte så, ret optimistisk, at jeg bare kunne fjerne de laminerede gulv-klik-plader og udskifte dem med noget ret godt 9mm ege laminat gulv jeg har tilovers fra andet rum. Altså, af med de gamle plader og op med underlaget og den gamle dampspærre som sad sammen med underlaget. Men det så ikke så godt ud, så let skulle det ikke gå, da brædderne under var noget mugne på overfladen og var blevet meget ujævne. Det er gamle 30mm brædder. Så ingen vej udenom, de brædder måtte bare fjernes (stort drama), det lykkedes, men under dem er der bare et hulrum på 100mm ned til den bare jord.
Det er det eneste sted på dette gamle landsted, hvor der ikke er betongulv og jeg tror jeg endelig har fundet nedgangen til en gammel kælder, så jeg har fået fortalt faktisk har eksisteret. Det var nogle ældre mennesker, der en dag kiggede ind og fortalte at ejendommen var deres barndomshjem og dengang var der altså så både stråtag, stalde og kælder. Men den er i så fald opfyldt med jord, så den skal jeg ikke rode mere med. Men det er mange år siden. Deres far havde i 1976 ombygget noget af fronten, udskiftet nogle faldefærdige bindingsværkvægge med gasbeton og taget blev så til et eternittag. Kostald og svinestalden blev inddraget til beboelse. Svinestien er idag blevet til en ’slyngelstue’ med billard osv.
Nu her i weekenden skal jeg så se at få lagt det gulv og lukket hullet af igen. Jeg har købt tryg brædder 25x100mm. Bredden er 150mm med 62cm mellem de tre strøer. Det sjove er, at faktisk var de gamle brædder helt fine tørre og rene på undersiden og ligeledes er jorden under også tør. Altså er lugten og skaden på toppen af brædderne og de gamle laminat plader skabt af antagelig kondens under dampspærre plastic?
Derfor falder tanken ind om jeg måske skal gå imod det normale med dampspærre under et laminate gulv og så satse på fugtspærre direkte oven på jorden, også selvom jorden ikke syntes at have været synderen.
Ideen med at lægge 50mm havefliser direkte på jorden og så cementere ud til kanterne, så de lukker af, er fordi der så er lukket en del af imod fugt, raddon og samtidig er det lidt rotte sikring formoder jeg. Det er jo et område jeg ikke sådan lige kan komme til ellers. Måske begge dele unødvendige, men det skader næppe.
Hvis nogle kan vurdere hvad der er bedst med hensyn til fugtspærre og/eller dampspærre ville det være meget værdsat, for jeg er lidt i vildrede her. Jeg vil ellers bare montere fugtspærre i bunden og så undlade den dampspærre, som syntes at skade mere end den gavner. i dette tilfælde. Jeg skal meget gerne undgå nogen form for kondens eller anden fugt igen.
Den 50mm isolering lægger jeg bare fordi der er den plads tilovers, der var ikke tidligere nogen form for isolering. Men der kan altså ikke være mere end det.
Ejendommen står uden anden form for opvarmning om vinteren end en solardrevet ventilation med meget lidt varme i sig.
Undskyld den lange historie, men ved ikke rigtigt hvordan jeg ellers skal forklare dette
