I den allerbedste provokerende og click-bait lignende stil har jeg en plan jeg vil dele med jer!

Jeg er igang med at løfte en 60ér villa med energiklasse F til "skide godt" (A måske?) uden brug af ekstraisolering
Den korte version af nedenstående:
-Akkumuler vand der er varmere end gulvvarmens behov i en stor akkumuleringstank. (1.000L)
-Brug det varme vand til opvarmning af huset om natten og på efterfølgende gråvejrsdage
-Kør kun kedelvand med din varmpumpe om dagen for at udnytte solcelleoverskudsproduktion
-Suppler vand i akkumuleringstank med solvarme for helt eller delvis at fjerne varmepumpens kedelvandsproduktion på solskinsdage
-Brug spiral i akkumuleringstank til også at opvarme VVB når temp er over 55 grader
Resultat: Omkostninger til opvarmning når solen er gået ned reduceres enormt og fjernes helt under ideelle forhold.
Omkostninger:Afhænger af, om du har en varmepumpe, solcelleanlæg og solvarme.
Den lange version:
Det handler om at udnytte følgende forhold:
-At man har/ønsker en varmepumpe
-At man har/ønsker et solcelleanlæg med overskudsproduktion (som man ikke vil forære væk til dem der sender dig energiregningen)
-At man har/ønsker at supplere med solvarme der som bekendt for en lavere anlæggelsespris optager en højere W/m2 i energi.
Grundet regeringens og forsyningsselskabernes umenneskelige og lemfældige omgang med energiafgifter, tillæg, gebyrer, abonnementer og rend mig i R****, har jeg set mig nødsaget til at skabe min egen energi for at have det bedre med hvordan mine hårdt tjente penge skal bruges

-Det er i al fald slut med at smide dem ned i kassen til fratrædelsesbonuser til embedsmænd og direktører for store firmaer.
Surt opstød til side, så har jeg følgende situation:
-et-plans villa fra 1966 (Lille familie på 3 personer)
-186 m2 bolig placeret i tæt villakvarter
-varmetab på højst 50 W/m2 (forventes bedre når nye vinduer og døre er sat i)
-150 m2 vandbåren gulvvarme
-36 m2 elbåren gulvvarme
-Varmepumpe 9 kW Panasonic T-CAP AIO (Fantastisk produkt, kan kun anbefale. skriv til mig for spørgsmål)
-7-8 kW solcelleanlæg 30 grader tag stik syd
-Solfanger med 60 vacuumrør forventet kapacitet: 3500-4000 kWp
-Årligt elforbrug på ca. 10.000 kWh hvoraf størstedelen går til varmepumpen (Dette scenarie er FØR solvarmeanlægget er i drift og bidrager )
Hvad er det jeg vil?? - Det nemt!
Solen der rammer mit tag producerer langt mere energi end jeg bruger. -Denne er "gratis" og skal høstes så jeg reducerer min energiregning til et minimum uden at gå på kompromis med komfort, da jeg ikke ønsker dette.
Hvordan gør jeg så det?
Planen er, er at lagre al den energi jeg gratis få tilstrålet mig i løbet af dagen. Tesla powerwall er en joke, og batteriteknologien og prisen er der bare ikke endnu! -Giv det 5 år! så skal i se flow-batterier der vil noget.
Boligen forbruger konstant i gennemsnit 2-3 kWh i timen døgnet rundt i fyringssæsonnen. Der er faktisk ikke de helt store udsving.
Det store tals lov gælder her, MEN, jeg agter at lagre de ca. 24 kWh jeg skal bruge til varmedrift om natten i en stor akkumuleringstank som gulvvarmen så trækker på imens solen er nede. VVB tanken taber ikke varme om natten og kan "slukkes" i styringen. Om dagen skal VP (Varmepumpen) og Solfanger fylde tanken op med både dags-og natteforbrug. -Dette vurderer jeg stærkt sandsynligt, specielt på solskinsdage.
Hvorfor ikke bare en el-patron på solcelleinverter? -Fordi min VP giver mig COP 2,2 - 2,6 på elvarme. Det er langt mere effektivt.
I MIN optik ville ovennævnte løsning gøre min varmeforsyning og VVB tæt på gratis set på års basis, og komplet omkostningsfri ved langt de fleste af årets solskinsdage. Der vil kun være mit elforbrug til boligen uden for solskinstimerne tilbage hvilket ikke udgør det helt store.
Lad os knuse tallene:
Rundt regnet skal min bolig i gns. i døgnet i fyringssæsson bruge 24kWh varme når solen ikke er oppe. Nogle gange mere, andre gange mindre.
Jeg har en hurtigt reagerende "let" vandgulvvarme som ikke kan lagre meget energi. Det betyder, at jeg skyder frem med 34 grader 23 grader retur.
For at mit vandbatteri kan lagre en varmeeffekt jeg kan bruge i mit system, betyder det, at vandet i tanken skal være højere end (eller konstant) 34 grader for at kunne afgive brugbar energi til huset.
Varmepumpen performer super fint ved 45 grader i COP værdi, så lad os til start antage at solvarmen ikke engang bidrager her, eller er installeret endnu!
Min oplagrede energi er defineret ved en mængde vand som en given temperatur højere end et mindstepunkt (min retur) (forbehold for at have formuleret mig forkert her kære fysikere)
Min temperaturforskel er 45C minus 23C (frem minus retur, og her menes der frem på tank og ikke på gulvvarmen efter temperaturshunt)
Det giver et regnestykke der ser sådan her ud: https://www.engineeringtoolbox.com/ener ... _1463.html
Batterikapacitet = (4.2 kJ/kgoC) ((45C) - (23C)) (1000 liter akkumuleringstank) (1 kg/liter)/3600(for at få sekunder til timer)
Batterikapacitet: 4,2*22*1000/3600= 25,6 kWh
Nu ser vi lige bort fra varmetab og udsving og betrager det som et gennemsnit og afrundinger af virkeligheden.
Det betyder, at hvis min VP uden solvarme kan producere 25,6 kWh energi i varmt vand gratis via overproduktion fra solcellerne i solskinstimerne, så vil jeg med en COP 2,2 spare: 25,6kWh/2,2COP*1,65kr/kWh=19,2 kr om dagen (Bemærk at kWh prisen for mig er ca. 1,65 kr/kWh efter 4.000 kWh/år pga VP tilskud.
Lad os sige, at dette er tilfældet 100 dage om året, så er besparelsen 1.920 kr/år. blot ved at slukke min VP produktion om natten og installere stor akkumuleringstank! (Heraf overskriften: "Batteri på 20+ kWh til under 10.000 kr.)
Nu antager vi, at når solcelleanlægget har overproduktion, så ville 60 vacuumrør som MINIMUM producerer langt over vandbatteribehovet på en dag (3-4000 W/h). Det betyder, at solvarmen "gratis" kan lade batteriet MERE op, eller bare op fra bunden i sig selv ved at VP er slukket!.
Vi antager at solvarmen løfter batteriet fra 45 grader til 60 grader! Hvad sker der med kapaciteten? -Den stiger til 4,2*37*1000L tank/3600 = 43 kWh som mit varmeanlæg kan bruge! husk at varmepumpen er slukket når tanken er over 45 grader. Det betyder, at når jeg har brugt energien har sparet 25,6kWh/2,2*1,65kr/kWh+(43kWh-25,6kWh)*1,65 kWh (bemærk at jeg fjerner COP faktor over 45 grader. antager el-patron med COP 1) = 48 kr./dag = 4.800 kr på 100 dage. ikke dårligt.
Jeg er helt med på, at jeg har taget mig nogle friheder og løse forudsætninger, men jeg kan ikke se hvorfor at man ikke skulle kunne reducere sin varmeregning med 60-90% med denne metode?
Specielt solvarmen der kan løfte højere end 45 grader gør en enorm forskel, speciel når der er solskinsdage blandet med gråvejrsdage.
Hva synes i?? Vi skal have noget debat og entusiasme om friheden fra afgiftsmafiaerne.