Jeg er ny her på siden, da jeg sikkert snart sætter en pillebrænder ind istedet for oliefyr...

Så dukker der jo en masse spørgsmål og idéer op til hvordan jeg bedst får skruet et anlæg sammen...
Det problem jeg roder lidt med er pille lager. Jeg har ikke så gode forhold til at have paller/sække til at stå. Til gengæld har jeg en stor glasfiber silo der kan rumme 20-30 m3.
I øjeblikket er indblæsningen lavet så den blæser direkte ned i siloen fra toppen Det er vel ikke optimalt med træpiller? (giver meget smuld vil jeg tro?!)
Jeg er ikke meget for at skulle sætte en cyklon på toppen - siloen rager allerede rigeligt op i landskabet og så er ekstra udgifter jo aldrig kærkomne ;-)
Jeg har lidt en ide om at lave hul i siden af siloen nær toppen (skal alligevel ikke udnytte hele siloens kapacitet). Og lade indblæsningsrøret dreje ind så pillerne blæses rundt langs væggen af siloen, så hele siloen kommer til at virke som en slags "cyklon". Hvad mener i om den idé?
Andre gode idéer? Nogen der har en billig cyklon til at ligge? (I nordjylland)
Og så er der lige pille transporten. Der er ca. 15m fra silo til fyrrum. Jeg har (næsten) installeret en flexsnegl til formålet, men er i tvivl om det kommer til at fungere optimalt - sneglen bugter sig op gennem loftet i en garage med en stigning omkring 45 grader for at komme et par meter op. Ikke optimalt

Mon det vil komme til at fungere?
Motoren sidder lige nu så den trækker i sneglen, men mon det var bedre, hvis den sad i den anden ende og skubbede? (knap så belejligt, men "ladesiggøreligt").
Hvis det med flexsnegl skulle vise sig for problematisk, så har jeg overvejet at bikse noget vacuumtransport sammen. Har allerede centralstøvsuger, så der skal "bare" makkes en slags sluse sammen. Nogen, der har prøvet at lave den slags selv?
Jeg har uudnyttet loftrum umiddelbart over fyrrum, så jeg kan sagtens lave et system, hvor pillerne suges op i og bagefter falder ned til fyrets beholder..
Jeg regner med at mit fyr skal være en Woody el.l. faldstoker.
Mig bekendt er doseringssneglen den store akilleshæl ved sådanne fyr. I mit tilfælde vil jeg sandsynligvis kunne lave et system, hvor sneglen kan monteres næsten vandret, hvilket jeg vil mene skulle eliminere problemer med smuld og gøre doseringen mere præis. Hvordan ser i på den sag?
Mange spørgsmål, men noget skal vi vel fordrive tiden med her udenfor fyringssæsonen

Har mange flere ting jeg gerne vil diskutere, men nu tager vi lige lidt ad gangen

Mvh.
epo
240m2 i ét plan.
Rimeligt isoleret
Gulvvarme over det meste