Som lovet kommer udmelding om realtidsovervågning af elforbrug her.
Jeg har købt et "smart-me"-modul til ca. 1500,-
https://web.smart-me.com/en/project/kamstrup-module/ Der findes et par danske forhandlere - jeg er sikker på at google kan hjælpe hvis der er interesse. Modulet passer til Kamstrup Omnipower, Omnipower CT, 382M, 351C elmåler. I toppen af måleren (front) sidder et lille plasticdæksel som kan pilles af. Bag dækslet sidder en "HAN-port" hvor modulet kan indsættes.
Porten snakker rs232 (gammeldags seriel kommunikation), men data er krypteret. Man skal derfor kontakte sit netselskab for at få en krypteringsnøgle. Nøglen indtastes i en App - og så er man kørende.
Screenshot_20211024-084223.jpg
Kamstrup måleren sender data ud på HAN-porten 1 gang/sek. Modulet sender (via WiFi) data ud i skyen. App henter data fra skyen og virker derfor uanset om man er hjemme eller tjekker "ude fra byen". Det øjeblikkelige forbrug opdateres i App 1 gang/sek.
Det virker meget præcist. Jeg kan se når en mobil eller tandbørste sættes til opladning.
Forbrugstallene gemmes over tid så man kan få fine søjlediagrammer. Tjenesten er gratis - med mindre man har behov for at se historik med meget høj opløsning.
Ud over mobil-App får man adgang til en webside.
smart-me-web.png
smart-me-historik.png
Der findes andre løsninger til overvågning.
@pendec har en anden type. Overordnet er der lidt forskellige metoder hvis data skal være i realtid:
*Optisk sensor fanger et blink fra diode på måleren. Dioden blinker 1 gang pr. xWh
*Nogle måler har en IR port som kan bruges til datakommunikation
*Der findes nogle systemer baseret på strømsløjfer (tang-amperemeter). Der sættes en klemme omkring hver af de 3 faser signalet sendes trådløst til et display.
*HAN-port
Man kan selvf. også få sin elektriker til at montere et tavlemodul. Jeg har dog ikke undersøgt den mulighed nærmere.
Jeg valgte smart-me modulet fordi modulet ikke kræver ekstern strømforsyning. Modulet forsynes fra måleren selv. Endvidere kan jeg se spændingsniveauet på de 3 faser samt hvor meget strøm der trækkes på den enkelte fase. Jeg har en mistanke om periodevis lav spænding i sommerhuset... dette modul giver mig mulighed for at tjekke.
På websiden er der mulighed for at definere en forbrugs-alarm. Jeg har ikke rodet med det endnu, men det vil være rart at kunne få en advarsel hvis forbruget kommer væsentligt over normalforbruget.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.