Jeg prøvede lige og checkke lige Polens nye Akraft værker. Det er svært at finde ordentlig information, men;
202 milliarder Dkr, for 8,4 GWh fra en Sydkoreansk leverandør
Det er 24 milliarder/Gwh.
Samt 200 milliarder for 3,7 Gwh fra Westinghouse (amerikansk)
Det er 54 milliarder/GWh (Prisen er steget 50% efter kontrakten er indgået)
Nu er priserne jo formodentligt kun for selve byggeriet, men ikke bortskaffelse/nedrivning af anlægget når det er udtjent, lagring af affald, infrastruktur (elkabler, veje, osv.)
Men det er da stadigt en hel anden pris end dem fra Sverige, hvor de snakker on en garantipris de første 40 år på 80 øre/KWh
De kom i udbud i 2022, og første skal være i drift i 2033
https://ekstrabladet.dk/nationen/av-av- ... rk/9498915
Jeg syntes det virker som om at fakta om Akraft holdes godt gemt.
Der henvises altid til Finland, som jo var et projekt der blev 3 gange så dyrt som planlagt, og 14 år forsinket.
På trods af det er den Finske elpris faldet fra 70 EUT/MWh til 45 EUR/MWh (34 øre/Kwh) efter åbningen
Ellers henvises til England hvor der blev bygget et Akraftværk, hvor bygherren blev garanteret 80 øre/KWh i hele anlæggets levetid. Dette anlæg blev Regeringen begyndte at arbejde for opførelsen i 1980. Det blev vedtaget at starte i 2010, og skulle have været i drift i 2025, men det bliver tidligst i 2031
https://en.wikipedia.org/wiki/Hinkley_P ... er_station
Men der er snak om Estland kan få akraft til 45 øre/Kwh
https://ekstrabladet.dk/nationen/nyt-a- ... em/9627578
Fakta, jeg savner fakta. Og der er løbet meget vand i åen siden værkerne i Finland og England blev vedtaget/begyndt bygget
Nedestående er sakset fra ing.dk
Akraft Polen;
EU’s største kulnation skifter til atomkraft, men nu er prisen eksploderet
Prisen for tre trykvandsreaktorer i Polen ser ud til at runde 200 milliarder kroner, hvilket er 50 procent mere end forventet.
Polen skal grave dybt i lommerne for at finansiere landets første kommercielle atomkraftværk med tre trykvandsreaktorer, der skal placeres ved kysten ud mod Østersøen.
Tidligere lød den forventede pris på cirka 100 mia. zloty svarende til 173 mia. kroner, men det vil ikke række, påpegede direktør Jan Chadam fra det statsejede atomkraftselskab Polskie Elektrownie Jadrowe (PEJ) på en konference for nylig.
Polen skal grave dybt i lommerne for at finansiere landets første kommercielle atomkraftværk med tre trykvandsreaktorer, der skal placeres ved kysten ud mod Østersøen.
Tidligere lød den forventede pris på cirka 100 mia. zloty svarende til 173 mia. kroner, men det vil ikke række, påpegede direktør Jan Chadam fra det statsejede atomkraftselskab Polskie Elektrownie Jadrowe (PEJ) på en konference for nylig.
»Vi har ikke den endelige værdi af dette projekt, men man kan forestille sig, at det sandsynligvis vil være omkring 150 mia. zloty,« sagde han ifølge et polsk nyhedsbureau, som branchemediet Global Construction View henviser til.
For halvandet år siden vandt amerikanske Westinghouse ordren på at opføre atomkraftværket.
Westinghouses atomkraftværk skal producere 3-4,5 GW. Det bringer prisen op på cirka 60-85 mia. kroner pr. GW, hvilket ligger i den høje ende af, hvad europæiske atomkraftværker ventes at koste.
Høje omkostninger er en af de primære grunde til, at en række forskere sidste år satte spørgsmålstegn ved fornuften i at etablere atomkraft i Danmark.
Bekymrede bornholmere
Prisen har dog ikke skræmt de polske politikere, der fortsætter med planerne og har en forventning om at tiltrække investorer og modtage støtte fra blandt andet den amerikanske investeringsbank.
I Polen skal Westinghouse opføre tre reaktorer af modellen AP1000. Det er en trykvandsreaktorer (PWR), der er den mest udbredte reaktortype i verden. Omkring 80 procent af Europas og 60 procent af verdens i alt cirka 440 reaktorer i drift er af denne type.
Vandet i en trykvandsreaktorers kerne holdes ved en temperatur på over 300°C under tryk, så den ikke fordamper. Herfra overføres den termiske energi til et sekundært vandkredsløb, hvor der dannes damp til at drive en turbine, der driver en generator, der producerer elektricitet.
Illustration: Westinghouse.
Der er flere tekniske detaljer om AP1000-reaktoren i denne artikel.
Polens energiforsyning består af 69 pct. kulkraft, og landet er dermed den største kulforbruger blandt EU-landene.
Det er planen, at kulkraft med tiden skal erstattes af et miks af atomkraft og vindkraft. Det skal ske ved en kraftig udbygning af vindmøllefarme i blandt andet Østersøen og endnu et atomkraftværk.
De tre reaktorer på Westinghouse-værket skulle efter planen sættes i drift i 2033, men den tidsplan bliver svær at overholde, erkendte atomkraft-direktøren på den omtalte konference.
Akraft Sverige[/b]
Dyrere end vindmøller, men gode til prisen: Så meget vil fire, nye a-kraftværker koste svenskerne
Atomreaktorer koster umiddelbart mere sammenlignet med vindmøller, men de betaler sig måske alligevel, konkluderer en ny rapport, som nu er landet på den svenske regerings skrivebord.
400 milliarder svenske eller knap 260 milliarder danske kroner. Så meget koster det at opføre omkring fire nye atomreaktorer i Sverige med en samlet effekt på 4-6 GW - en energikilde, som ikke er opført i landet i snart 40 år.
Det konkluderer en ny rapport udarbejdet for den svenske regering ledet af Moderaterna, der har omgjort en beslutning fra 1980 om at udfase den kontroversielle energiteknologi og satser på at matche et hurtigt voksende elforbrug med ny atomkraft.
»Vi har taget det ganske alvorligt, når vi kommer frem til, at et nyt atomkraftværk i stor skala koster 100 milliarder at bygge,« sagde økonomen Mats Dillén på et pressemøde mandag 12. august, da han officielt afleverede rapporten ‘Finansiering och riskdelning vid investeringar i ny kärnkraft‘ på 297 sider.
Rapporten blev bestilt af den svenske regering i december sidste år og konkluderer blandt andet, at atomreaktorer koster mere at opføre end vindmøller. Anbefalingen i rapporten går derfor på, at den svenske stat skal dække 75 procent af udgifterne til nye reaktorer.
Investeringer i atomkraft er nemlig »umulige« på kommercielle vilkår, da de indebærer risici i forhold til byggeri, elmarked, det politiske landskab og mere til. Eksempelvis knytter store usikkerheder sig til byggeriet, der har været forsinket flere steder i Europa og USA.
»En model for finansiering og risikodeling er derfor nødvendig for at facilitere investeringer i ny atomkraft,« fremgår det af rapporten, som på samme tid peger på, at risici bliver mindre, efterhånden som den ene efter den anden nye atomreaktor bygges.
De første (reaktorer, red.) bliver måske lidt dyrere, og så bliver de lidt billigere, når man lærer at bygge logistikkæder og så videre op,« sagde Mats Dillén på pressemødet og tilføjede til rapportens konklusion om, at også behovet for statsstøtte reduceres med flere nye reaktorer.
Betaler atomkraft sig alligevel?
Men trods store påkrævede, usikre investeringer i nye reaktorer tilbyder den kontroversielle energiteknologi i hvert fald én ting, som vindmøllerne, hvis vinger snurrer afhængigt af vejr og vind, ikke formår: En langt mere stabil energiforsyning med mindre udsving i elpriserne, fremgår det af rapporten.
Det preller af i det store regnestykke af, hvor meget elforbrugerne samlet set betaler for at have elektricitet i stikkontakterne.
For det koster store beløb hele tiden at matche elproduktion med -forbrug, og for et elsystem, der baserer sig hovedsageligt på svingende elproduktion fra vindmøller, er disse såkaldte systemomkostninger nævneværdigt højere end for et elsystem baseret på atomkraft.
Det er imidlertid ikke til at konkludere nærmere, hvor mange kroner og ører der kan spares på systemomkostninger med atomkraft. Det samme gælder for den samlede pris på at opretholde balancen i det svenske elsystem, hvor landets seks aldrende atomreaktorer i dag står for knap 30 procent af den samlede elproduktion.
Udviklingen i systemomkostninger er derfor værd at tage med i overvejelserne om, hvorvidt det betaler sig med nye atomreaktorer, fremgår det af rapporten.
»En udvidelse af atomkraft afbøder risiciene ved et scenarie, hvor det viser sig at være meget dyrt at balancere og drive et elsystem fuldstændig baseret på vedvarende energi. Det bør afvejes mod risikoen for, at omkostningerne ved ny atomkraft er højere end forventet,« noteres det.
Overordnet konkluderer rapporten ikke, hvorvidt den svenske regering bør gå videre med sine planer om at opføre 10 atomreaktorer i 2045. Men trods planerne om mere atomkraft, hvis de indfries, risikerer at øge den offentlige gæld med flere hundrede millioner kroner, taler flere forhold for.
For da atomreaktorer er værdifulde for elsystemet ved - modsat vindmøller - at kunne balancere spænding og frekvens på elnettet, så kan det også vise sig billigere for samfundet, end man lokkes til at tro. Derudover kan de ifølge rapporten være nødvendige for at nå Sveriges mål om at blive klimaneutral i 2045, hvor elforbruget forventes at stige fra de nuværende 160 TWh til 300 TWh om året.
»Det er usikkert, om regeringens energipolitiske mål kan nås alene gennem en udbygning af vindkraft, og om et stærkt vejrafhængigt elsystem kan balanceres til en rimelig pris,« fremgår det af rapporten.
Eksperterne bag stiller dermed spørgsmålstegn ved den konklusion, som et hold danske eksperter kommer frem til i notatet ‘Fakta om atomkraft’ fra juni sidste år.
»Det er muligt at opretholde en høj forsyningssikkerhed i et el-system baseret 100 procent på vedvarende energi, herunder balancere forbrug og produktion samt styre frekvens og spænding. Der er således ikke behov for atomkraft for at sikre stabilitet i elforsyningen,« fremgår det af notatet, som du kan læse mere om herunder.
Ny artikel
Svensk energiselskab: Nabolande skal betale for nye atomkraftværker
I Sverige arbejdes der intenst på at skaffe finansiering til landets planer om at udbygge med 4-6 GW atomkraft. Nu peger energiselskabet Eon på, at Danmark og Norge bør være med til at betale.
Det bliver for dyrt, det er urimeligt at lade svenske skatteydere og forbrugere betale gildet, og vigtige markedsmekanismer risikerer at tage skade.
Sådan lyder det fra det svenske energiselskab Eon i et høringssvar på en ekspertrapport fra tidligere på året om, hvordan den svenske regerings planer om at udbygge med 4-6 GW atomkraft skal finansieres.
Udbygningen – hvoraf omkring 2,5 GW skal være på plads inden 2035 – vurderes at løbe op i 400 milliarder svenske kroner, og så mange penge er det umuligt at rejse på kommercielle vilkår, hed det i rapporten.
Den slog dog samtidig fast, at en stabil elforsyning er afhængig af et regulerbart supplement til de upålidelige leverancer fra f.eks. sol og vind.
Udenlandske kunder må til lommerne
I sit høringssvar fremhæver svenske Eon – en del af den tyske koncern af samme navn, som er verdens største private energiselskab – at nok er det vigtigt at få gang i en højere og stabil elproduktion, men hvis man ikke lader markedet bestemme, risikerer man at forværre vilkårene for andre former for fossilfri elproduktion.
»Fokus må være på at præmiere de egenskaber, der er vigtige for elsystemet for at nå de politiske mål – frem for bestemte produktionsformer,« hedder det i høringssvaret.
Samtidig taler energiselskabet for en model, hvor forbrugere i andre lande samt energieksportører – som ifølge Eon også får gavn af de store atomkraftinvesteringer – også er med til at dække omkostningerne.
Endelig fremhæver Eon, at ekspertrapportens forslag om en fast afregningspris i 40 år på el fra de nye atomkraftværker på 80 svenske øre per kWh indebærer en »ubegrænset risiko for stat og forbrugere ved lave og negative elpriser« og foreslår derfor et loft over den såkaldte CfD-erstatning.
»En farlig vej at gå«
Herhjemme er energisektorens brancheorganisation Green Power Denmark enig i Eons argumenter mod at støtte bestemte produktionsformer, siger energianalytiker og chefkonsulent Kristian Rune Poulsen:
»Det vil skabe en skævvridning, som man skal tænke virkelig nøje over, og vi er fuldstændig enige i, at det er en meget farlig vej at gå,« siger han.
»Atomkraft og en støttemodel, som svenskerne overvejer, er måske den allerdyreste måde at løse de problemer på, som vi har i ganske få timer om året – for eksempel onsdag og torsdag i denne uge, hvor enderne i elmarkedet har svært ved at mødes,« siger han.
Ideen om at lade kunder i andre lande betale, vinder dog ikke genklang hos Green Power Denmark:
»I den situation vil det da være rart at have et atomkraftværk, men resten af året er der dybest set ikke brug for det. Og det synes vi ikke, at danske skatteydere skal være med til at finansiere.«
Brug for bedre forbindelser
»Vi har jo faktisk et marked, hvor vi ikke behøver støtte en enkelt produktionsteknologi, for hvis de rette vilkår er til stede, vil elmarkedet betale for den ydelse, man leverer,« siger Kristian Rune Poulsen, som dog anerkender, at den regulerbare produktionskapacitet ikke kommer i så høj grad, som man havde håbet.
Som svar på det problem taler Kristian Rune Poulsen for at styrke kabelforbindelserne mellem forskellige dele af elmarkederne:
»Vi kan jo se, at onsdag, hvor vi havde høje elpriser, blæser det i Nordsverige og Finland, og de har også atomkraft stående. Men de kan ikke sende energien videre til Sydsverige og kontinental-Europa, som virkelig skriger på energien.«
»At kunne flytte strømmen bedre vil derfor give bedre muligheder for dem, der vil investere i sol og vind de steder, hvor vinden er, så kapaciteten kan blive spredt mere ud i Europa, så man altid kan hente noget vind et sted, hvor det blæser,« siger Kristian Rune Poulsen.
Kritik fra flere sider
Ikke bare Eon har kritiseret rapportens forslag til finansiering. Også fra politisk hold i Sverige har der lydt kritik fra både Socialdemokraterna, Miljöpartiet og Centerpartiet.
»Det bliver en rygsæk, man hænger på skatteyderne og elkunderne igennem 40 år,« har den socialdemokratiske erhvervsordfører Fredrik Olovsson tidligere sagt til public service-mediet SVT.
Til samme medie har elmarkedsforskeren Thomas Tangerås fra Institutet för Näringslivsforskning i Stockholm sagt, at han frygter, at omkostningerne ved udbygningen bliver væsentligt højere, end ekspertrapporten anslår:
»Hvis anlægsomkostningerne vokser, og projekterne bliver forsinkede, så får energiselskaberne brug for mere støtte. Og en større andel af regningen end forudset af kommissionen kan havne hos forbrugerne,« siger Thomas Tangerås, som også finder det sandsynligt, at garantiprisen på 80 svenske øre ikke er nok til at dække omkostningerne:
»Jeg kan forestille mig, at man skal op på 1 krone per kWh eller måske endda mere, for at det bliver rentabelt,« sagde han, da rapporten udkom i august.
Garantipris – begge veje
Den svenske ekspertrapport indeholder tre hovedforslag til finansiering af den svenske atomkraftudbygning:
For det første statslige lån til 75 procent af omkostningerne – i anlægsfasen med en lav rente, som når et værk er i drift vil blive sat op for at anspore ejerne til at erstatte statslånene med private lån.
For det andet den førnævnte garanterede afregningspris på 80 svenske øre per kWh i de første 40 år, som skal finansieres ved en skat, som er proportional med elforbruget. Garantien skal være tovejs, så kraftværksejerne skal betale tilbage til staten, hvis elprisen er over den garanterede pris.
Og for det tredje en mekanisme til risiko- og gevinstdeling, som skal kunne aktiveres efter behov, baseret på en markedsvurdering af projektvirksomheden to år efter driftsstart.
