Har min Atmos DC 25S (klasse 3) bare meget lav virkningsgrad?

[Uffe Merrild]

Her ser vi fx fremløbet for 18. januar sammenlignet med 21. januar. Bemærk hvor store udsvingene er samtidigt med at kWh produktionen pr. kilo træ er reduceret.
18. januar

Og så en god dag (i dag 21. januar) hvor fremløbet er nærmere 90c over længere tid. Bemærk naturligvis også, at ingen af de to eksempler er "rigtig gode", for der er kun ganske kort tid, hvor fremløbet faktisk er klistret til ca 91c, hvor fyret ifølge mit estimat har leveret omtrent 35-38kW. Røgtemperaturen var også 380 på det tidspunkt, som naturligvis reducerer effektiviteten en smule.

Jeg var bare træt af, at den hostede sig så langsomt i gang de andre dage, så fyret fik lidt ekstra mm på primærpinden. Det var ikke nødvendigt denne dag, men det er jo for sent at gøre om nu.
21. januar

[pelle]

Vejret kan også spille ind. Er der højtryk eller lavtryk. En jeg kender hjalp det ham at lukke døren ud til det fri når han fyrede. Kedlen suger koldere luft ind. Der bør i et fyrrum kun være en åbning af ilt der svarer til lysningen i skorstenen. Fyrer man med træ er det svært at ramme ens fra dag til dag. Kik hellere på forbrændingen og der ikke kommer slagger.

[Bri_Jac]

måler du fugt nievauet i dit træ?
https://www.jemogfix.dk/fugtighedsmaale ... 4/9054736/

[Uffe Merrild]

Jeg måler fugt niveau i enkelte brændestykker af og til. Forsøget her har lært mig, at jeg ikke kan vurdere, hvilke stykker er gode at måle på.

Før jeg gik i gang troede jeg, at fugten var mellem 18 og 20% på brændet. Det er slet ikke sikkert, at det var rigtigt. Jeg fandt nogle enkelte stykker med 30% fugt, som jeg lagde til side. Der må have været flere end dem jeg tog fra.

Eller også er det bare ikke godt nok med 20% fugt i brændet. Jeg er i færd med at lave et lille forsøg i fyrrummet for at få bragt fugtigheden i brændet længere ned. Her kan jeg se at overfladefugten rammer 15% i løbet af kort tid, så hvis jeg kan få kernefugten ned i det lag, så er det nok en fornuftig brug af varmen som fyret kaster af sig.

Hvor meget brænde er det man må have i sit fyrrum? Til en uges forbrug eller sådan?

[Uffe Merrild]

Vejret kan også spille ind. Er der højtryk eller lavtryk. En jeg kender hjalp det ham at lukke døren ud til det fri når han fyrede. Kedlen suger koldere luft ind. Der bør i et fyrrum kun være en åbning af ilt der svarer til lysningen i skorstenen. Fyrer man med træ er det svært at ramme ens fra dag til dag. Kik hellere på forbrændingen og der ikke kommer slagger.

Jeg kendte ikke den med vejret - udover at blæsevejr kan give meget højt træk i skorstenen og høj røggastemperatur (har prøvet).

Det er i alt fald svært at ramme ens hver dag, det er sikkert. Jeg vil gerne have mest ud af brændet.

Hvordan skal jeg kigge på forbrændingen? Er det at undgå røg i skorstenen og sørge for at røggastemperaturen ikke ligger på 400c fx?

Hvordan ser slagger ud? Store sodklumper? Jeg har kun aske og forkullede trærester tilbage i indfyringsrummet. Det er selvfølgelig sort af tjærerester fra forgasningen, men ikke et tykt lag.

[Uffe Merrild]

Lille rettelse til mig selv: Fyrets fremløb kan også falde, når brændet bygger "bro" hen over dysestenen. Rager man så lidt i det, så det pakker sig sammen, så stiger fremløbet op igen. Det er ikke bare fugt alle de større svingninger på fremløbet. Det fik jeg vist stirret mig lidt blind på. Jeg fik ikke tjekket, om der er røg, når broen er bygget.

[pelle]

Det med at der dannes bro er en interessant oplysning. Det tyder på sekundær luft skal skrues ned. Jeg har en Vigas kedel. Den funger nøjagtig som en Atmos kedel. Den har en blæser hvor din kedel har en suger. Men de virker på samme måde. Jeg kan så se underforbrændingen og det kan du ikke. Og det er egentlig også lige meget. Du skal kikke på asken i underforbrændings delen. Den skal være pulveragtig og lysgrå. På kedelsider nede i underforbrændings delen og bagved kedlen inden skorsten må der ikke lægge sig hård slagger der er bøvlet at få af, men der skal være støv der er let at feje af. Er det sådan så har du en god forbrænding. A garanterer
Jeg kan huske da jeg fik kedlen for snart 20 år siden. da døjede jeg med at den lavede bro i brændkammeret og det var med hammer og banden og svolven for at banke rense stang til at rense turbolator rørene. Jeg fik at vide den gang at ( og det her er Vigas sprog) sekundærluften skulle være 2 omgange åben. Så det kørte jeg med og bøvlede med i snart 2 år. Så prøvede jeg da langt om længe at skrue sekundær skruen helt i og kun åbne med en halv omgang. Og det var lige det der skulle til. Nu plumper rensestangen ned i tubulatorrørene af sig selv. Der sidder kun støv i dem. Så siden har det virket perfekt og det er lige meget hvad jeg fyrer med. Om det er rådden træ eller fugtig træ eller knastørt træ eller flis eller savsmuld. Den klarer det hele. Der skal bare kunne gå ild i det. Og det er en fornøjelse at rense kedlen hvad jeg gør hver 14 dag. Og i det øverste brændkammer der er der selvf. tjærebelægning. Det skraver jeg somme tider lidt af, men ellers gør jeg ikke så meget ved det. Og der ligger også kun aske tilbage der når fyret har brændt ud. Ikke noget forkullet. Og så vil jeg ikke gå så meget op i fugten i træet. Det kan godt være den er længere tid om at komme op i temperatur, men til gengæld er brændslet også længere tid om at brænde ud. Så, jeg vil tro, du får lige så meget energi ud af det og det er jeg ret sikker på du gør. Som en sidegevinst ved lidt fugt i træet gør at der ikke bliver så vild høj temp. i underforbrændingen. Det kan jo godt være hårdt ved stenen og kedlen i det hele taget når det bliver så varmt. Men, det er rigtig hvad du skriver, der skal ikke komme røg ud af skorsten, dog i den kolde tid kan du se hvid damp. Det er når varmen kondenserer

[Uffe Merrild]

Tak for indlægget, Pelle! Det var interessant.

Jeg har ret fint pulver aske i underste brændkammer, og hele kammeret er snasket ind i fint støv. Det kommer let af med skraberen, det skal nærmest bare røres ved, så falder det af. I røgkammeret bagpå, som jeg renser med børsten, er der også bare en fin støvbelægning efter 3 dages fyring. Det er nemt at få af, bare man lige får børsten til at ramme overfladerne ind i hjørnerne.

Jeg fik broen, da jeg havde skubbet "pinden" bagpå ind til 5mm. Da den stod på 15mm var der ingen bro. Måske jeg skulle forsøge 10mm i aften. Iflg. manualen afgør pinden primær/sekundær blandeforholdet. Jo længere ude pinden er, jo mindre sekundær luft og mere primær luft. Hvis det er rigtigt forstået, så passer det med dit udsagn, at jeg skal have trukket den lidt længere ud end 5mm, hvis jeg vil undgå broen. Det skal jeg da lige prøve.

Jeg tror jeg vil forsøge at få fugten ned i brændet, alt andet lige kan jeg ikke se andet end, at jeg får mere ud af det på den måde. Høj temperatur kan jeg så ikke bare klare med pinden, da den nok skal længere ud for at undgå broen. Til gengæld kan jeg gøre mit til at brændestykkerne er lidt større, det vil sænke temperaturen alt andet lige.

Jeg fyrer som sagt med en anden mands brænde i år, mens jeg selv går og forbereder næste års brændsel. Det bliver større stykker jeg laver. Tidligere ejer har nok haft sine årsager til at kløve det mindre, for termostaten i kedlen var slidt op og røgsugeren slukkede, når kedlen kom i drift. Han har derfor måttet nøjes med "pause fyring" hele tiden og så er det vel en fordel med mindre stykker brænde. Tror jeg nok.

Jeg skiftede begge termostater og dysestenen i sommers.

Vi overtog ejendommen sidste år. Skorstensfejeren var forbi i sidste uge, og han plejer at komme 2 gange årligt. Han mente dog, at vi godt kunne tage op til overvejelse at nøjes med 1 gang årlig fejning, fordi der ikke var ret meget i skorstenen fra fyret. Tidligere ejer har haft skorstensbrand 2 gange, så det er nok derfor, vi har overtaget den ordning med en ekstra fejning. Men det tror da pokker at fyret har sodet, når den ikke har kørt med tændt suger andet end til optændingen....