Åben og lukket ekspansion beholder på samme anlæg

Pillefyr, Stokerfyr eller noget helt andet?
Få hjælp til at finde det anlæg der passer netop til dine behov.
Forumregler
For at få den mest korrekte hjælp, anbefaler vi at du nøje beskriver dine behov og ønsker.
Så bliver det nemmere at hjælpe dig :)
Besvar
Tim Mortensen
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 2
Tilmeldt: 10 feb 2025 15:07

Åben og lukket ekspansion beholder på samme anlæg

Indlæg af Tim Mortensen »

Hej med jer, jeg skal have installeret en varmepumpe, men vil beholde mit stokerfyr.
centralvarme systemet er et åben ekspansions anlæg med beholder som det højeste punkt på anlægget.
Spørgsmål. kan jeg montere på samme fremløb og retur et anlæg med en lukket ekspansions beholder, varmepumpen?
Vh Tim

Jens
Stoker XV
Stoker XV
18
Indlæg: 1.105
Tilmeldt: 15 jan 2007 23:26
Mit fyr: MGM 15 Comfort + Passat Atmos m. akku.
Areal: 275
Brændsel: Træpiller + brænde i Atmos'en
Dagligt forbrug: ?
Årligt forbrug: 6 t + brænde
Geografisk sted: Sydvestjylland
Har takket: 79 gange
Blevet takket: 65 gange

Re: Åben og lukket ekspansion beholder på samme anlæg

Indlæg af Jens »

Nej.
Trykket, der normalt er på den lukkede kreds, vil udlignes gennem den åbne ekspansion.

Altså, der vil jo næppe ske noget ved at montere det, men din lukkede ekspansionsbeholder vil ingen funktion have.
Der vil stadig kun være det tryk på anlægget, som svarer til højdeforskellen til din åbne ekspansionsbeholder.

Kan heller ikke lige se behovet for den lukkede ekspansionsbeholder.
Hvis man absolut vil have begge dele, så kræver det en varmeveksler mellem de to systemer, så de er adskilte. Men en varmeveksler er blot endnu en ting, som kan blive defekt, - plus der altid bliver en dårligere virkningsgrad med en varmeveksler.
Mvh Jens

Hvis du ikke ændre kurs, - så risikere du at ende der, hvor du er på vej hen !
Brugeravatar
Smoelfen
Stoker VII
Stoker VII
5
Indlæg: 260
Tilmeldt: 30 nov 2019 11:25
Mit fyr: Ikke udfyldt
Har takket: 52 gange
Blevet takket: 105 gange

Re: Åben og lukket ekspansion beholder på samme anlæg

Indlæg af Smoelfen »

Der er ingen grund til en ekspansionsbeholder, medmindre du ønsker, som Jens nævner, at varmepumpen skal arbejde i et lukket system med en veksler mellem til det åbne anlæg. Varmepumpen er ligeglad med, om anlægget er lukket eller åbent (med en lille undtagelse: nogle varmepumper har en tryksensor på centralvarmevandet, som stopper ved for lavt tryk. Denne kan sikkert “by-passes”).

Vi er dog tilbage ved en af mine gamle kæpheste: Varmepumpens indbyggede veksler bør helst ikke udsættes for centralvarmevand af så høj temperatur som fyret kan levere. Varmepumpen kan tage skade af dette. Derfor vil det være smart, hvis varmepumpen kan afspærres, når fyret fyres af :)

Mvh Smoelfen
”Budget er noget man lægger, når man ikke har råd”
Citat Smoelfen tilhænger af perpetuum mobile

Besvar