Nu er jeg så småt ved at begynde at få ryddet op i stalden hvor jeg vil have lavet fyrrum. Jeg har købt en Twin Heat M20i og har en gammel 1200 l olietank. Jeg regner med at jeg laver tanken om til akkutank og har læst nogle indlæg hvor der er nævnt en laddomat. Kan denne erstattes af en AVTA ventil? Eller hvad er funktionen? Jeg har set nogle gode svar fra Ernst Drastrup vedr opbygning men endnu ikke fundet en der helt passer til mit behov. Jeg er ikke int. i at købe en laddomat hvis jeg selv kan lave noget tilsvarende. Jeg vil også gerne være foruden for mange pumper da jeg allerede har en på brænderhovedet på fyret og en i min blandesløjfe i huset. Ikke for megen elforbrug.. Jeg har gulvvarme overalt i huset nedenunder og får radiatorer og varmeflade til genvex på 1. sal. Så min eks. beholder skal vel sidde højere og er det noget med 4-5-% af indholdet i anlægget den skal kunne indeholde? Desuden tænkte jeg den anden dag på om der er for meget varmetab ved at varme vandet i akku op til 70-80 grader, for igen at køle det ned til 30 grader fremløb? Ville der være ide i at køre brugsvand op på 65 grader i 300l. beholder og kun køre akku op på 45 grader? Eller er det hele ideen med akku at der skal være meget mere varme end man har brug for, så der er noget at blande det koldere vand med? Ved ideen med at køre varmt vand forbi akku tænkte jeg på noget med en 3 vejsventil så man kunne lave prioritering af varmt brugsvand da jeg har et badekar der tager ca. 500-600 liter.
