Jeg skal bygge nyt stuehus på ca. 200 m2. Først var jeg fast besluttet på et Reka fyr, men blev frarådet det af Reka selv, da jeg har for lille varmebehov. Derefter var jeg overbevist om jordvarme, men er nu kommet i tvivl efter at have læst om Benekov R15.
Jeg har selv korn, så kornfyring ligger lige for og så længe kornprisen ligger på nuværende leje, findes der vel ikke billigere varme...
Jeg ønsker mig et fyr som kan fyre med korn problemfrit og med en forholdsmæssig lille arbejdsindsats...
Jeg har kig på et Benekov R15 med automatisk tænding og roterende selvrensende kornkit. Er det en god løsning for mig? Kan jeg forvente et fyr der starter og stopper problemfrit i sommerhalvår og mellemsæsonen?
Jeg håber, at der er nogen som vil dele deres erfaringer med dette, eller denne type fyr...
På forhånd tak...
