Laver mine tegninger og diagrammer i Microsoft Word. Det kan blive pænt nok, men er for tidskrævende.
Har ledt på Internettet efter gratis programmer, men kan ikke finde noget tilfredsstillende til en tekniker som mig.
Har leget lidt med Autocad og Cad Light, men der hoppede kæden af. Det er kompliceret og kræver nærmest man tager en længerevarende uddannelse, hvilket jeg ikke orker. Min tid bruges bedst til at skrue på varmesystemet, skrue på varmesystemet, hjælpe konen en lille bitte smule (mindst muligt efter hendes mening), skrue på varmesystemet, skrue på . . . .
Har indset at jeg nok bliver nødt til at slippe nogle moneter for at få noget brugeligt

Har på arbejde leget lidt med Visio, indtil man fandt ud af det var ulovligt installeret - så var det vupti væk !
Det lidt jeg prøvede med Visio viste at det var bedre end Word, men jeg fik det ikke prøvet ordentligt.
Hvad bruger I andre ? - og er det til at skaffe for rimelige penge ?
/Flemming