Klippet fra seruminstituttets hjemmeside:
Der findes ingen vaccine mod Legionellainfektion.
Da Legionella smitter gennem vand, er den vigtigste forebyggelse at begrænse væksten af bakterierne i de potentielle smittekilder. Da bakterien formerer sig i lunkent vand, men ikke i koldt vand (mindre end 20º C) og dør ved temperaturer over 50º C, er det vigtigt at hhv. det kolde og varme brugsvand overholder disse temperaturkrav. Risikoen for vækst er speciel høj i stillestående lunkent vand, dette kan forekomme i blinde rørender eller ved tapsteder, der sjældent bruges. Det er vigtigt at blinde rørender fjernes, og at alle tapsteder bruges regelmæssigt og skylles igennem med koldt/varmt vand. Bruseslanger og brusehoveder udgør en speciel risiko, da de sjældent eller aldrig skylles igennem med vand der er varmere end 37° C. Det er en god ide regelmæssigt at skylle sin bruser gennem med varmt vand (mere end 50° C) og eventuelt udskifte slange og hoved regelmæssigt. For vandsystemer, hvor der anvendes lunkent vand, som kan spredes til omgivelserne som en aerosol (fx. spabade og køletårne), er det vigtigt at anvende tilstrækkeligt med biocider som kan dræbe eller begrænse væksten af bakterierne. Generelt er det vigtigt at overholde de hygiejniske retningslinier for de forskellige vandsystemer. Ved ophold på hoteller hvor vandet i rørsystemerne kan have været stillestående i længere tid, kan det være en fordel at lade vandet løbe i nogle minuttet til det bliver varmt, før man tager brusebad.
http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksik ... ygdom.aspx
Det er godt nok ny information for mig at de ikke skriver noget om at varme vandet op til over 60 grader..
