vinther2 skrev:Jeg har altid været stolt af vores kongehus, garanteret ligesom mange andre. Vi er kun et lille land og vi skal værne om vores traditioner og med alt hvad det indebærer. Der er ikke mange lande i verden som har en regent som vores, hende skal vi være stolte af.
Ang. Henrik,- jo han har da stået ved hendes side og i årenes løb kan jeg kun se at han ligeledes har været en god repræsentant for Danmark.
Men han er blevet ældre, ligesom vi andre, og så begynder man at tænke på den tid man har tilbage. Så, jeg finder det ikke unaturligt at Henrik vil trække sig tilbage, evt. til Frankrig i resten af hans liv. Det er jo der han føler sig rigtigt hjemme.
Så, vi skal nok ikke dømme ham, fordi han trækker stikket. Jeg personligt synes det er en klog beslutning.
Godt nytår.
Helt enig!
Prins Henrik har skrantet en del på det sidste, så jeg forstår godt hans valg.
Gennem mit arbejde ved Prinsens Musikkorps, har jeg for øvrigt lært en helt anden prins end den pressen fremstiller at kende. Fantastisk begavet og varmt menneske! Og hvad man ikke ser, er alt det han altid hjælper og sørger for "bag scenen". Det bliver trist ikke at skulle møde ham så meget mere.