Indrømmet, når man lige står i situationen bliver man en anelse ophidset, deraf den måske lidt hårde tone i det første indlæg.
Når jeg helst ikke har villet pille ved risten er det netop for ikke at få garantiproblemer med Vølund. I det mindste bør vi hare på skrift fra Vølund, at garantien ikke ryger.
Det store problem her er ikke blokeringen af pillerne. Det er et irritationsmoment, men ikke i sig selv katastrofalt. Problemet er, at der gik ild i de blokerede piller i vinkelrøret og op i smelteslangen. Det burde ikke kunne ske og tyder på, at der er noget mere end bare en fejlkonstrueret rist på spil.
Det mente manden fra Vølund også, så det skal der selvfølgelig kigges nærmere på. Senere i dag kommer vores montør og vurderer hvor stor skaden er og så må vi se hvad der skal ske.
Forhåbentlig får vi varme på til weekenden.