Halløj i forum,
Man kan ikke dyrke majs til modenhed i Danmark, dvs. sådan at man kan bruge noget af høsten som såsæd til den efterfølgende høst. Den majs vi kan få i Danmark er ganske vist tæt på, og til brug for stokere, skal den tørres ned til 14-15% vandindhold, præcis ligesom de øvrige korntyper, så for majs kræver det rigtigt meget tørring, da majs ofte ligger på over 40% vandindhold ved høst.
I modsætning til USA, er det i Danmark højst usædvanligt at bruge majs som brændsel i stokere, for prisen på majs er ca dobbelt så høj som for korn, hvilket er ganske naturligt, da foderværdien i majs er ca den dobbelte af korn. Men, brændværdien for majs er ikke ret meget højere end korn, så dermed normalt en rigtig skidt forretning at fyre med majs.
Jeg har hældt ca 13 ton spildmajs gennem min erfarne Baxi, med iltstyring, og det 'poppede' den lystigt.
Det var blevet til spildmajs, fordi bonden ved et uheld fik lidt flis blandet i, og senere oven i købet et strint hydraulikolie, så det var uegnet som foder, faktisk uegnet til noget som helst, bortset fra at hælde det gennem
en Baxi. Jeg gav kr 1.000 pr læs af ca 3 m3 majs = fuldt læs på én af de gamle kornvogne
Vægtfylden var ca 750 kg pr m3, og vandprocenten ca 15%