Copypastet fra en masseovns-producent:lamborg skrev:En masseovn er jo ikke et entydigt produkt men bygget individiuelt og godkendt af skorstensfejeren .
Laboratorietestet og EU-godkendt
En almindelig håndværkerbygget masseovn er af gode grunde ikke officielt testet og godkendt. Prisen for testning på et godkendt laboratorium er meget høj, og man vil kræve, at hver enkelt ovn håndværkeren bygger skal testes, før en officiel attest kan udstedes.
Vores masseovne er, som de eneste i Danmark, EU-testet og CE mærket.
Det kan gøres fordi vores elementkerner er masseproduceret, og man kan ved at teste ét eksemplar få godkendelse for alle der fremstilles på samme måde.
Laboratoriet tester hvor effektiv forbrændingen er (hvor godt ovnen udnytter brændet) samt udslippet af miljøskadelige stoffer. Vores masseovne har en fremragende nyttevirkning på 88% og lav forureningsgrad. Det placerer den blandt de mest effektive varmekilder der findes, og langt foran, hvad alle brændeovne i praktisk brug kan yde.
Læs mere under ”Valg af varmekilde”.
I 2008 trådte loven om partikeludledning fra brændeovne i kraft (Brændeovns-bekendtgørelsen). Den blev skabt som følge af de sundheds- miljøskadelige virkninger, som man havde afsløret via praktiske målinger i områder med mange brændeovne. (Man har beregnet, at partikeludledning fra brændeovnsrøg er skyld i omkring 2.000 for tidlige dødsfald om året i Danmark).
Vores masseovn blev, som den eneste i Danmark, omfattet af bekendtgørelsens krav om test og godkendelse vedr. maksimal partikeludledning (fordi den er masseproduceret).
Den gennemgik omfattende testning (på Teknologisk Institut), og bestod med fine resultater.
I modsætning til de godkendte brændeovne, hvor testresultaterne kun er holdbare, når man brænder helt rigtigt og ideelt (hvad kun meget få brugere gør), så er vores resultater bæredygtige også i den virkelige verden, da masseovnen altid fyres korrekt.