Som Ejer af Ekopower, som er firmaet bag Ekoheat, ser jeg mig desværre nødsaget til at kommenterer på denne tråd, som jeg desværre ikke mener, viser et retmæssigt billede af virkeligheden.
Jeg betvivler ikke at det omtalte fyr er brændt og løber overhovedet ikke fra mit ansvar. Jeg ringede også til den omtalte kunde igår, men han tog desværre ikke telefonen. Han ringede dog kort tid efter tilbage og informerede mig om, at han allerde havde arrangeret med en installatør, at han skulle komme og monteret et nyt anlæg, samt at forsikringen havde ordnet det hele. Så han ønskede slet ikke min hjælp.
Jeg havde også aften inden dette skrevet en mail til den omtalte kunde, som han svarede ved at skrive at fyret kørte fint.
Jeg synes faktisk også, at det skal med til historien at denne kunde sendte mig en mail torsdag morgen, hvori han krævede at jeg hentede det omtalte anlæg retur og overførte pengene til konto nr. ...... + 2.000,- kr. så skulle han nok holde kæft! Jeg havde aldrig talt med ham før og anede ikke hvem han var.
Men tilbage til det konkrete anlæg:
1) Anlægget er købt som et gør det selv anlæg, hvilket er helt i orden med mig. Dette påvirker heller ikke garantien, men man kan ikke pålægge sælgeren noget ansvar.
2) Hvis det er en fejl på produktet, så dækker kundens forsikringsselskab ikke, men det gør min produktforsikring. Så kunden er dækket.
Jeg garanterer hermed også, at det ikke kommer til at koste kunden noget, hvis det er en fejl på produktet.
Med hensyn til det Mick N skriver, så benægter jeg det ikke, men jeg mener hver sag skal ses isoleret, da der er forskellige grunde.
Mick N. fik et af mine allerførste anlæg, som der var problemer med. Det fik jeg selvfølgeligt løst og denne fejl kan ikke værre sket på nye anlæg. Med til historien hører der også, at der blev lavet konstruktive ændringer på dette anlæg, som var en del af årsagen til problemet med den. Disse ændringer blev dog lavet på mine anvisninger, hvilket også var årsagen til, at jeg tilbagekøbte dette anlæg til fuld pris.
Med hensyn til mit virke ved VVS - Grossisten, så ser jeg ikke, hvad det vedkommer sagen. Men det er korrekt, at jeg har arbejdet ved VVS Grossisten, hvilket jeg faktisk har været rigtig glad for.
Bonusinfo: Jeg har i denne uge netop solgt anlæg nr. 400

Med venlig hilsen