Indlæg
af Hjemme teori »
Jeg er flyttet fra jyskenergi, fordi jeg syntes de havde lemfældig omgang med mine personlige data og da de for sidste kvartal sendte mig en aconto på 10.000,-. Så bad jeg dem rette forbruget til noget tidsvarende (350kWh/måned) de kunne selv se forbruget de sidste 3 måneder. Men det ville de ikke, de kunne højst sænke den 20% af deres estimat og så med en lille trussel om at jeg ville få en ekstra regning hvis jeg brugte mere. De ville så ikke svare på hvad forskellen var på en normal opgørelse og deres trussel. Jeg bad så om at få den sænket de 20%, men det kunne de desværre ikke længere da de havde været for længe om at svare og de derfor ikke kunne stoppe PBS'en. Det kunne jeg så frem til den 7., men der var jeg altså blevet træt af dem og fandt en anden udbyder. Jeg nåede så at få en ny aconto på 6k i stedet for 10k, da de i mellemtiden også havde sænket prisforventningen.
Nu har jeg fået slutopgørelse på 2½ måned og de 6k i aconto. jeg skulle have 3k tilbage. Så jeg mener heller ikke de er specielt tilbageholdende med at fremskrive kWh prisen eller forbruget.
Derudover havde de nogle spooky måder at opgøre forbrug og aconto. Jeg tror ikke det var forkert, men da de havde det med at rode tal med og uden moms sammen, skulle man altså holde tungen lige i munden for at følge med. Jeg havde helst at de bare kom med prisen med moms og så evt. til sidst skrev hvor meget momsen udgjorde, det er trods alt som privat forbruger knap så relevant, hvor meget der er moms.
Mvh. Sophus