Med min vanlige sans for rettidig omhu, har jeg endnu ikke fået bestilt træpiller.......
Det skyldtes tildels at en lokal forhandler reklamerede med piller til 3400/palle. Jeg ringede, og han sagde at han dog ikke havde nogen hjemme nu, men i næste uge ville han få svar, også på hvad prisen blev. men han forventede samme niveau. Og han skulle nok ringe tilbage
Jeg ventede i et par uger, hvor han så undskyldte med at fabrikken i Sverige holdt ferie, men lige så snart ferien var slut, og de Svenske træpillefabrikker kom op i gear, så forventede han at prisen ville falde, og jeg ville jeg få svar.
Jeg checkkede en anden lokal forhandler. Han ville have 4100/palle. Så jeg tænkte; Jeg giver den lige et par uger mere....
Så kørte jeg forbi den forhandler jeg plejer at købe ved. (Hans hjemmeside har sagt udsolgt i de sidste 3 måneder) Han sagde at der hvor han plejede at få hovedparten af hans træpiller fra (Stockovan) havde stoppet produktionen, da fjernvarmeværkerne købte flisen til overpris, så det ikke kunne betale sig at fremstille træpiller.......
Han kunne ikke skaffe flere træpiller, og var begndt at sælge piller af solsikkekerner. Og at træpille priserne ihvertfald ikke faldt i år
Jeg ringede igen for at høre om den første havde nyt om træpiller. Der kom blot en ny plade; Ring i næste uge....
Jeg ringede til den anden lokale forhandler, der havde piller til 4100. Nu var prisen steget til 4600....