Jeg har bestilt en ny Blackstar 10Kw og er nu igang med at forberede installationen selv, men er løbet ind i et problem med min VVB. Jeg tror ikke der er noget sted jeg kan placere en føler i den!? Jeg kan i alt fald ikke se det. Her er et par billeder, hvis jeg skulle være så heldig at nogen her kender til den slags? Billederne er fra bunden af VVB, der er intet i toppen jeg kan komme til, ikke noget jeg kan se.
VVB er en Atlantic 75L, som jeg ikke har nogen manual på. Den er fransk og jeg kan ikke finde den på nettet. Se billede af label.
Jeg vil egentlig gerne have en magnetventil sat på afgangen fra VVB, men mon der findes nogen ventil jeg kan bruge uden at kunne montere en føler i VVB?
Der er en EL-patron i VVB, som jeg benytter om sommeren, så een eller anden form for simpel ventil ville være OK, men hvad findes der mon?
Jeg kan først starte med at pynte op på fyrrummet og få det nye fyr installeret, når det bliver lidt varmere, fordi et gammel stokerfyr kører lige nu og det skal så stoppes og ryge ud, når det ikke er absolut nødvendigt mere med varme på. Installationen og opdateringen af selve fyrrummet skal laves ordentlig, så jeg vil ikke presses for tid ved at installere mens det er koldt. Det bliver både sjovere og bedre at arbejde med det hele, roligt og stille når det er varmt nok. Altså har jeg vel en 6 ugers tid til at beregne sagerne og få købt VVS stumperne ind, gøre klar til flisegulv osv. Den slags er jo altid ret sjovt. det nye pillefyr kommer nok i næste uge og skal så bare stilles ud i garagen og hygge sig lidt under en presenning. Men det bliver rart at have det i hus og klar til når jeg er klar.
Så jeg har tid nu til at læse godt op på styringssystem V7, så jeg ikke bliver en pest for jer herinde med for naive spørgsmål

Så hvis een eller anden kan se hvor en evt føler kan sidde, tja, så ville det vel nok være det bedste, men ellers måske een der har erfaring med en ventil eller lign, der kan fungere uden en føler. Altså en mere mekanisk sag, måske? Jeg ved ikke om det findes.
På forhånd tak