Jeg kiggede lige på nogle af de super flotte fyrrum, der ligger billeder af her på siden og der er en ting der undrer mig:
Min fejer ville ikke godkende mit anlæg (Woody 10kW på BlackStar 20) fordi jeg havde lavet den fejl at placere pumpen før ekspantionsbeholderen og sikkerhedsventilen. Han sagde at sikkerhedsventilen/trykekspansion SKAL være det første på fremløbet, da der ikke måtte være nogen form for modstand hvis uheldet skulle være ude.
Da jeg kiggede nærmere på diagrammet i min brugsanvisning, kunne jeg også se at han havde ret. Jeg havde bare sat pumpen før ekspansionen, fordi det var den også før, da jeg havde oliefyr.
"Men reglerne er anderledes med dit pillefyr", sagde min fejer, "det gælder som fastbrændsel!"
Jeg måtte hive rørtangen frem og skille hele fremløbet ad igen...
Jeg kan se på flere af billederne at folk netop har pumpen før ekspantion/sikkerhedsventil! Det ene fyrrum har endda sat kuglehaner før og efter pumpen, hvilket er meget smart hvis pumpen skal skiftes, men man kan jo også lukke for sikkerhedsventilen, og det må man (ifølge min fejer) absolut ikke kunne gøre.
I må endelig ikke misforstå mit indlæg. Jeg vil ikke på nogen måde virke som om jeg står med en løftet pegefinger, det undrer mig bare at der er så stor forskel på hvor kritiske skorstenfejere er
