På min gamle buffertank er returen til min KSM 175-13 F-AUTO ført tværs over gulvet 1,5 m i 20 cm højde. Fremløbet er ført lodret op fra kedel derefter vandret under loft til top af buffertank. Jeg har daglig gang gennem fyrrummet og vil gerne undgå at krydse returen i 20 cm højde. Buffertank og kedel står i hver sin side af fyrrummet. Dette kan ikke ændres, da loftet er skrå og der er 2 døre i rummet ( gennemgangsrum ).
Spørgsmålet er om det er bedst at flytte returen ( 1" jernrør ) op under loftet med en aut. udlufter for at undgå luftlomme i det omvendte U rørføring mellem buffertank og kedel ?
Eller hugge det uisolerede betongulv op og lægge både fremløb og retur ca 1,5 m( isoleret pex R.I.R 25 mm ) ned i gulvet, så er der ingen rør at falde over eller støde hovedet i ( hvis man er over 2 m ).
Jeg vil gerne have en enkel rørføring og minimal varmetab fra rørerne. Som jeg ser det er der både fordele og ulemper ved begge løsninger.
Jeg håber der er nogen der har en mening om hvilken løsning er bedst eller en helt ny løsning.
