Men inden jeg forlod lænestolen for at bestille et anlæg, lavede jeg dette regnestykke:
Et 6 kW anlæg med lidt gør-det-selv fås nok til 100.000 kr. alt inkl.
Over ca. 10 år kan afskrives 115.000 kr. Den sparede skat (med topskat, kirkeskat og det hele) er ca. 52%, eller 59.800 kr.
Anlægget producerer ca. 5.500 kWh om året à ca. 2 kr. Så sparet indkøb af el i 10 år er 110.000 kr.
Produceret el beskattes af 60 øre pr. kWh de første 10 år. Skatteværdien (eller -prisen) er her også ca. 52 %, så over 10 år betales der via skatten 17.160 for selvproduceret el.
Alt i alt spares der over 10 år 152.640 kr. Det svarer til en forrentning på 4,3 % af de 100.000 investerede kr.
Et nyt 2 % realkreditlån med 100.000 kr. udbetalt, som afdrages over 10 år koster 5,5 % i årlige omkostninger (rente, bidrag, kurstab og oprettelse). Beregnet i dag på Nykredits hjemmeside.
Så umiddelbart er det jo ikke nogen god forretning...............
Herefter er anlægget så betalt, og alt hvad der spares er en gevinst. Efter 10 år beskattes kun af 40 øre pr. kWh, så den årlige gevinst herefter vil være 11.000 kr. minus 1.144 kr. (skat), i alt 9.856 kr.
Der er selvfølgelig flere usikkerheder i regnestykket. Stiger el-prisen, som den har gjort gennem mange år, bliver regnestykket bedre. Inverterne har begrænset levetid og skal på et tidspunkt skiftes, hvilket gør regnestykket dårligere - også selv om Skattefar betaler halvdelen. Endelig falder solcellernes ydelse med årene, og det gør regnestykket dårligere.
Min konklusion er, at har man 100.000 kr., som man ikke lige ved, hvad man skal gøre med, så er det nok ikke så dumt at sætte dem i et solcelleanlæg. Skal man ud at låne for at købe et anlæg, så ved jeg ikke rigtig! Jeg har i hvert fald fået armene ned og vender lige skråen en gang mere
