Som beskrevet i andre tråde slås jeg med at køre Baxi 2,5 u iltstyring ned i forbrug, da det egentlig er overdimensioneret i forhold til husets størrelse. I de kolde dage opvarmer jeg knap 300m2 med ca 50-60 kg - i de varme vinterdage kan jeg ikke få Baxi under 40 kg dagligt.
Med Thys hjælp presser indstillingerne fyret helt i bund på de varmeste vinterdage.
Nu er jeg begyndt at lege med shuntindstillingerne. En nabo med samme fyr har kun et par graders forskel på frem- og tilbageløb, mens jeg selv har 8-10 graders forskel.
Mit fyr har 2 shunts. Se billede her: Jeg kan ikke forstå instalationen anderledes end, at der både er en ventil til at sende fremløbsvand tilbage i fyret og en ventil at sende returløbet ud i systemet igen. Spørgsmålet er så, hvordan jeg bruger de mulighder, som disse ventiler giver, mest optimalt.
Fra det øjeblik vi overtog huset har den øverste ventil stået på ca 7 - og den har dermed sendt lidt returvand ud i systemet igen. Den nederste har været stort set lukket - og dermed er der ikke sendt fremløbsvand ind i fyret.
Nu har jeg åbnet for fremløbsventilen - så en del sendes tilbage i fyret. Straks stiger returløbstemperaturen - helt som forventet. Fyret kører nu kun på lav (ikke godt - jeg ved det) og der er 4-5 graders forskel på frem- og returløbstemp.
Så opstår et nyt problem - som jeg simpelthen ikke fatter en dyt af. Enkelte radiatorer (desværre dem i stuen) er nu blevet kolde! Grr...

Trykket i systemet er knap 2 bar og der er ikke luft i de kolde apparater.
Pumpen står på 3 - det en ups 25-40. Hvad bruges den midterste skrue til? Kan jeg skrue yderligere op der? Kan der være så stor forskel på trykket før og efter shuntventilerne, et der ikke er tryk nok i systemet til de lange radiatorer (ca 250X60cm)? Er jeg nødt til at sende al fremløb ud i systemet alligevel? Skal pumpen sidde inden shunt - og gør det en forskel?
Håber I kan svare - og beklager det lange indlæg; ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det...

Mvh
Christoffer