For to år siden gik jeg nemlig fra MH 1,5 til 2,5 (begge anskaffet som nye), fordi førstnævnte efterhånden ikke kunne klare vores varmebehov i et ældre bondehus, der var blevet udvidet med overetage og nu 270 kvadratmeter beboelse. Og så startede problemerne for alvor - med tilbagebrænding eller hvad man nu skal kalde det. I hvertfald siutationer hvor fyret gik ud og øjeblikkeligt plaskede vand ud for at forhindre tilbagebrænding. Meget frustrerende - I første sæson nåede vi vel op på 5-6 gange hvor vi via den alt for lille åbning i magasinet (Jeg har et udvidet magasin) måtte bruge timevis på at tømme piller ud og til sidst lirke halvstørknet træpillemasse fri af sneglen for neden for at gensstarte. Alle kender vel oplevelsen, som man ikke ønsker gentager sig ret ofte. Mens jeg havde MH 1,5 skete det kun en gang på ni år, skønt fyret lige så ofte som nu gik ud på grund af sjusk fra min side. Men så gik det altså også bare ud, ingen vandsjask. Ingen tilbagebrænding. Og så kunne man ellers bare genstarte.
Nå - i vores første sæson med MH2,5 sidste vinter, med alle disse pludselige og tidskrævende vandpjaskproblemer fandt min blikkenslager ud af, at der var et problem med en sikring - der satte sprinkleranlægget i gang uden årsag, og uden at fyret faktisk var gået ud. Sikringen blev udskiftet sidst på sæsonen, og så troede jeg at den hellige gral var velforvaret, indkøringsvanskelighederne overstået og gik optimistisk ind i anden sæson denne vinter (Vi slukker i sommerhalvåret og klare os der med solfangerne).
Denne vinter har imidlertid har været lige så frustrerende som den første med MH2,5 - for godt nok har vi ikke oplevet at sprinkleranlægget længere sætter umotiveret i gang - kun nu i forbindelse med mine egne småfejl, typisk: Glemt at trykke på startknap, hvis jeg har åbnet til brændkammeret for at trække aske ud under funktion - eller glemt at skrue magasinlåget efter påfyldning tilstrækkeligt tæt til at kontaktklik er hørt, så fyret kunne være fortsat i funktion med regelmæssigt sneglefodring, men i stedet går i stå - eller i ydersæsonerne være opmærksom på at kompensere (ved at trække et par af røggasturbolatorerne ud) for for stor varmeproduktion fra solfangerne, der sender fyret på for lang pausefyring og risiko for at gå ud, hvis røgtemperaturen bliver for lav. Elementært, min kære Watson - og meget pinligt.
Man ligger som bekendt, som man har redt, men alligevel. Hvorfor Søren bliver min nu 2 år gamle MH 2,5 ved med at straffe mig for sådanne banale småfejl, som bare burde kræve fejlretning og genopfyring og ikke pr. definition sende vand i systemet. Jo fyret går jo ud, når jeg forglemmer mig - og det er pinligt nok sket for mig 5-6 gange også i denne sæson. Men mens jeg havde MH 1,5'eren havde jeg som sagt kun vandoplevelsen en enkelt gang på ni år. Med min MH2,5 er det hver eneste gang, selv om intet tyder på, at der har været ved at opstå brand i magasinet - ilten burde også stort set være brændt væk.
Og endeligt - min nabo har også en MH2,5 og laver de samme fejl som jeg (men måske ikke helt så of,e fordi han f.eks. ikke har solfangere). Og han fortæller at hans MH2,5 bare går ud, vel at mærk uden vandpjaskeri, alarmen går og så genstarter han - sådan som min MH2,5 også burde gøre. Hvad skal jeg gøre - min blikkenslager siger, at det må jeg bare leve med, sådan er MH2,5 bare bygget. Men det er naboens MH2,5 så åbenbart ikke - og naboen vil sjovt nok ikke bytte

P.S. I aftes, da det igen gik galt (fordi jeg ikke havde skruet låget til pillemagasinet tilstrækkeligt tæt på:) ) oplevede vi så for første gang, at vi ikke bare fik en nok så irriterende, men moderat mængde vand i brændkammer og magasinbund måske de nederste 10 cm omkring sneglen - denne gang stod vandet vel 30 cm højt i brændkammeret, mens pillerne blev fugtige i en halv meters højde i pillemagasinet - endnu mere besvær, men det er måske en anden historie).
Kortsagt, hvis jeg vedgår mit sjusk og erkender, at jeg fra tid til anden selv er skyld i, at fyret går ud - hvordan undgår jeg så hver eneste gang at blive straffet med kaskader af i mine øjne meningsløs vand. Hvordan kommer jeg i en situation, hvor fyret bare går ud, alarmen hyler, og jeg går ud og genstarter efter at have rettet fejlen??? (Tak for opmærksomheden!)