Med gammel rørisolering mener jeg indpakning med en slags isolering, pakket ind i papir og med kanaler ligesom syet som der er i dyner. Dette materiale er rullet rundt om rørene og bundet fast med tynd ståltråd. Uden på det er der så yderligere rullet noget der minder om tjærepap og dette er så igen holdt fast med tynd ståltråd. Håber det lyder forståeligt?
Der løber to rør på hver side af huset i skunkene og så også hen over et løftet loft, ialt vel omkring 50 løbende meter — det er kun et mindre hus.
Da det er i skunkene på 1ste sal, hvor der ligger godt med rockwool gulvisolering (også isolering oppe under taget), er det er sted jeg meget nødigt vil ind og kravle rundt. Så altså selvom det måske vil være bedre med ny fin moderne isolering monteret, mon forskellen så er så lille i pilleforbrug, så jeg godt kan spare alt det arbejde? Kender nogen mon værdien af den ‘moderne’ rørisolering sammenlignet med den gamle?
Det jeg søger efter her er nok lidt moralsk opbakning til at gå den nemme vej og bare glemme alt om det — nogen der kan hjælpe? Eller er det en doven og forkert vej at gå? Nok ikke så svært at regne ud hvilke svar jeg håber på


God Jul venner
Jens