At få en alarm er ret alarmerende i sig selv, lige til at få stress af, men at man så ikke kan finde hoved eller hale i det er bekymrende.
Alarmen lød:
———————————————————————————————
Der er opstået en fejlsituation på dit fyr.
(Serienummer/brugernavn:torpet)
Fejlen er: Alarm ingen brændsel
Hændelser sagde:
2016-01-24 13:22:04 DRIFT -> ALARM INGEN ILD - BRÆNDSEL?
————————————————————————
Men fyret havde ikke at prøvet at genstarte selv. Vel fordi det formoede der ikke var nogle piller.
Det lyder jo ret uskyldigt, men når så magasinet er næsten fuld og der ligger en masse helt ubrændte piller på herden, så går panikken lidt ind. Hvad er der galt?
Har noget været i den situation før mig? Sikkert nok, hvad gjorde I? Plan B er måske bare at drikke sig fuld? — lyder egentlig fornuftigt

For mig ser det ud som om blusset bare er gået ud, ingen lux, måske blæst ud af en for høj rens blæst. Så har sneglen stadigvæk læsset piller ind og altså slukket. (Jeg har ikke kompressor rens).
Jeg rensede i går, så alt er rent, samme piller. Intet på herden at rense, hverken over eller under.
Det mest nærliggende jeg kan tænke på, er at rens har blæst for kraftigt.
For en uges tid siden var der en lille askekage (bare som en lille tændstiksæske) på herden, så jeg ændrede rens fra 10-5-60 til 10-3-100%. Det syntes at virke så der ikke var nogen askekage mere, men måske dette så er for kraftigt alligevel? Tilfældet kan mske vare at der kun har ligget ganske lidt på herden da rens har blæst? — Aner det ikke, prøver bare at finde et svar.
Nu ændrede jeg så rens helt tilbage til 10-5-50 og løb noget hurtigt igennem flammeindstillingen. Så genstartede jeg fyret uden nogen problemer, alt syntes normalt. For at kompensere for den nu lavere blæst fra rens. For at imødekomme evt. askekage satte jeg alle blæsertal lidt op, men da det betød en noget for kraftig hidsig lille flamme er jeg gået tilbage til min egentlige position 19-26-30.
Doseringen tænkte jeg var måske for kraftig, den havde jeg sat til 1.7 for min 10kW, så måske der derfor lå helt nye ubrændte piller på herden, så jeg sænkede doseringen. Men så ombestemte jeg mig, da den tanke jo er forkert, hvis blusset bare er blæst væk. Så jeg gik tilbage til 17kW. Problemer er her, at hvis jeg går ned til 1.6kW eller 1.5kW, så kan jeg ikke holde lux fra ca. 21% og ned. Faktisk bør jeg nok overveje at gå op, fordi jeg egentlig har svært ved at holde lux helt op til 25%. Men det må jo så være det — det er ikke noget problem. Min afvejning er OK.
Så i store træk har jeg lavet ‘bugger all’, altså blot sænket blæseren i rens fra 100% til 50% og sat den lidt op i tid fra 3 sek til 5 sek. Alle andre tal er tilbage hvor de var og alt kører lykkeligt videre, den gnasker løs som den altid har gjort, men jeg kan ikke andet end at være lidt nervøs over forløbet, når jeg ikke aner hvorfor dette skete? Det er en usikker fornemmelse. Måske dette vil ske igen. Alt ser ellers OK ud, den varmer osv.
Mon nogen har et bud på hvad der kan være sket? Kan det vitterlig bare være den rens blæst?
Nu er der jo altid den joker i dette at en enkelt sæk piller kan have været dårligere end de normale piller. Jeg kan ikke umiddelbart se mere smuld, men eet eller andet skal jo have skylden. Ville være super hvis een eller anden kan give et bud på noget der kan være årsagen.
Fyret har kørt helt fint nu siden jeg genstartede det kl ca 2.30. Det havde da været slukket en god times tid. Jeg så ikke min email fra StokerCloud før da.