Halløj i forum,
Velkommen her på Blå Stue af Stoker Pro
Jeg har også prøvet at blande lidt kridt i kornet, men syntes bare det gav mere løs
aske contra hård slagge, og jeg endte med at køre uden kridt, hellere lidt hård
slagge end meget løs aske.
Kører bedst om vinteren når der skal leveres meget varme, det duer ikke rigtigt
at 'fisefyre' med korn, det kan man nemmere med træpiller, så træpiller i ydersæsonnen,
og korn om vinteren.
Kornet tærer ret meget på kedel og røgrør, selv rustfri skorstensafdækning ender som
en hullet si. Har kun brugt spildkorn, som enten har været gratis at hente, eller op til
kr 300,- pr ton, contra træpiller der sjældent kan købes til under kr 2.100 pr ton her på øen,
så man skal lige huske at ligge lidt til side, når der fyres så billigt, fordi tæringen gør man
må forvente klart kortere levedtid af både fyr og røgrør.
Ja, har altid haft snegleforlænger på ved kornfyring. Husk der er linksgevind på det bæst.
Ved blandet fyring, somme tider træpiller, somme tider spildkorn, så lidt raps,
tørret majs, osv. så er både trækstabilisator og iltstyring et 'must have', for det kan tage
op til en uge, inden det du fylder i toppen af tanken rammer brændkammeret, og så
står du jo ikke lige ved siden af Baxi, og justerer luft og ilt manuelt.
Altid kun hente korn der er lagerfast, som ved alt andet biobrændsel, så er lagerfast et
helt ubetinget krav.
Altid anvende støvmaske ved håndtering af kornet, eventuelle svampe og skimmel i spildkorn
er angiveligt noget rigtigt skidt at indånde, og det er ikke altid nemt at se.