Vores vaskemaskine havde gennem længere tid larmet som en turbine på en jetjager.
Jeg var godt klar over at lejerne var ved at være færdige, så vi var beredte på at skulle købe en ny inden for den nærmeste fremtid.
Afsted på ferie i sommerhus hvor vi tilfældigt ser en reklame for en blomberg til 2699,-
Billigt.
Da vi kommer hjem og farmand står med en ordentlig sending vasketøj, er skidtet selvfølgeligt gået helt i stykker.
Afsted til Skousen efter en ny maskine.
Nå, jeg kommer derind og forhører mig om den vaskemaskine fra TV reklamen.
Ekspedienten viser mig den og siger at den er da fin nok, men hvis der skal vaskes mere end 2 maskiner om ugen vil den ikke holde mere end 2 år.
Men han har selvfølgelig noget andet og dyrere som han vil anbefale.
Han fandt en Zanussi som han kunne sælge til 4300,-
Jeg bød 4000, men det ville han ikke.
Han gjorde et stort nummer ud af at fortælle at den vaskemaskine som Skousen har kørt landsdækkende TV-reklame for var noget være lort. Han var meget lidt interesseret i netop at sælge den model.
Jeg tænkte lidt over det og kom frem til at den manglende interesse for salg af netop den maskine måtte skyldes dårlig indtjening på den.
At den reklame blev brugt til at hive folk ind i butikken for så at sælge noget med større avance på.
Det blev også grunden til at jeg valgte netop den maskine.
Så den købte jeg og sagde vi ses om 2 år

Han havde bestemt ikke regnet med at sælge den, og jeg tror sq heller ikke han havde mere end den ene som jeg kørte med.
Gad vide hvad Blomberg ville sige til den omtale?
Iøvrigt er mærket WAF 6241 A