Jeg er rent ud sagt imponeret over at du kan holde røggas temp. så lav - det må jo tilskrives kedel konstruktionen eller hvad?
Jeg håber jeg kan skrive et ligeså positivt indlæg til sommer, når mit anlæg har kørt et år.
mht. akkutank...... hvis vi lige for et øjeblik går med på at det gør en positiv forskel, så er min fornemmelse at de 300 liter som jeg har er for lidt. 500 liter er nok minimum.
Men de indvendinger der er blevet gjort mod ekstra vand i systemet - konvektionstab etc. er gode at have i baghovedet, når man søger at driftsoptimere, skåne brænder etc.
Jeg er selv meget positiv overfor den lave røggastemp., jeg har efterkontrolleret af flere omgange med både fruens stegetermometer og Weberen, de viser alle det samme +/- 1-2 grader.
Jeg har en god bekendt, der har et anlæg lig vores. Samme areal og samme familie størrelse som vores. Han har en 1.000 l akku. tank på deres anlæg. De har haft lige knap 1.500 optændinger siden Påsken 2012, så det flytter helt sikkert noget. Deres træpilleforbrug er så en anelse større end vores. Om det skyldes anden adfærd/forbrug, rengøring af kedel eller andet, ved jeg ikke. Men den brænder står til maks. ydelse, altså stik modsat vores.
/AJU
Atmos D14P med påmonteret Iwabo Villa S2 og 750l træpiller i Mafa Midi silo fremvises gerne
Landlyst skrev:Ej altså det havde vi overhovedet slet ikke gættet... Vi var da helt sikker på at den der iwabo bare var en super pillegnasker....
Men så er det da et rigtigt godt forbrug... Hvad skal du da bruge alle de penge i spare til... Investeringen er vel næsten betalt af allerede nu?
Hehe... I en børnefamilie som vores, skal de penge nu nok blive brugt. Men ja, investeringen er stort set betalt hjem over 2 - 3 år, så jeg klager slet ikke. Vi skulle bare have gjort det, da vi flyttede ind - men sådan kan man jo altid være så klog...
/AJU
Atmos D14P med påmonteret Iwabo Villa S2 og 750l træpiller i Mafa Midi silo fremvises gerne
I går var jeg sammen med min far ude og besøge hans gamle arbejdskammerat. Han har også en atmos d14p (den er dog blå ) men med A25 brænder, anlægget har lige holdt 10 års fødselsdag. Han har haft et servicebesøg i den periode - et som i 1. Han siger at udover rensning og påfyldning af piller (han har bygget et træpillerum ved siden af kedlen hvor der kan være knap 2½ tons), så er der ikke rigtig noget han har gjort.
Men med til historien er det nok væsentligt at nævne at han har et ret stort hjemmestrikket solvarmeanlæg, hvor fyret varmer ind i den øverste fjerdel af en 1200l olietank. Han siger selv at han ikke ser til fyret overhovedet fra påske til efterårsferie. Røggas temp omkring 90 grader. Huset er 170m2 i to plan og efter at børnene er flyttet hjemmefra bruges der cirka 4 tons om året.
Så det lader altså til, at man med en måske lidt gammeldags tilgang godt kan opnå både komfort og fornuftig driftøkonomi.
Det var lige nøjagtig de beretninger båder her i DK og i SE, der gjorde, at vi købte en Atmos kedel. Kan godt være det ikke er sidste nye skrig. Eller op på beatet med teknik, justerings muligheder o.lign. Men det er en konstruktion, der er simpel og nem at bruge, uden at kræve en masse arbejde eller vedligeholdelse.
Som skrevet før, har jeg kendskab til Atmos kedler og Iwabo brændere, der har holdt 20 års fødselsdag og stadig fungere uden væsentlig vedligehold eller reparationer.
/AJU
Atmos D14P med påmonteret Iwabo Villa S2 og 750l træpiller i Mafa Midi silo fremvises gerne
nemocharley skrev:Ugelvig jeg kan ikke huske, om vi har talt om det før, men hvordan er isolerings/energi standarden på dit hus?
Stuehuset er fra 1878, tvivlsomt isoleret i gulv, vægge og vinduer - dog 300 - 400 mm på loftet. Denne bygning er 125 kvm. Herudover 85 - 90 kvm beboelse i tilbygning fra 1924, totalrenoveret i 2010 efter alle kunstens regler. Og ellers 70 - 90 kvm fyrrum, spisekammer (8 grader) og værksted (5 grader/frostsikret), samme bygnings som tilbygningen, altså fra 1924.
Ejendommen ligger på en nordlig skråning, så vi ligger i læ når vinden kommer fra S og V.
Herudover 5 beboer i husstanden, hvor de 4 ældste ELSKER lange varme bade... 200 l VVB kan SAGTENS tømmes...
/AJU
Atmos D14P med påmonteret Iwabo Villa S2 og 750l træpiller i Mafa Midi silo fremvises gerne