jeg er i den heldige situation at jeg har overtaget et pillefyr i vores nye hus. I effektivitetens navn vil jeg gerne have lavet lidt forbedringer rundt omkring - jeg har læst en hel del frem og tilbage på forummet, men kunne godt bruge lidt hjælp da jeg nok desværre er lidt på bar bund mht. stokere.
Fyrrummet ligner noget der er løgn - men der er forbedringer undervejs


lidt billeder af herlighederne gallery/album.php?album_id=232 hvis i mangler nogen billeder er det bare at sige til....
fyret er så vidt jeg kan nørkle mig frem til et jet 45 stokerfyr (http://www.justenergiteknik.dk/Kedler/s ... tioner.htm) fra Just Energiteknik jeg har forsøgt at få fat i instruktionsbog mv. fra Just men det er ikke lykkedes....
mine spørgsmål / mine tanke omkring forbedringer er:
1) når stokeren skal startes - jeg kører på el-patronen lige pt. - er det så bare at tænde op i kedlen ligesom i en brændeovn??
2) montere trækstabilisator til skorstenen - så slipper jeg også for at mure det hul til

3) hvordan griber jeg justering/indstilling af fyret an? kunne der eventuelt monteres noget mere moderne digital styring af fyret?
4) montere solvarme-anlæg - dels ville det være godt i sommerperioden og dels kunne jeg få monteret en lidt større varmtvandsbeholder samtidigt
5) kan der monteres el-tænding i sådan et fyr?
6) den tidligere ejer har i tilstandsrapporten anført at han har påfyldt vand i varmesystemet jævnligt - så vidt jeg kan læse mig frem til er det 9 ud af 10 gang ekspansionsbeholder der bærer skylden - hvordan ville i gribe det an?
7) sætte nyt glas i vinduet - det har formentligt fungeret som en eller anden slags luftindtag - skal jeg så eventuelt montere et friskluftsindtag i ydermuren?
8 ) andre gode ideer/erfaringer der kunne hjælpe en nybagt stoker-ejer?
på forhånd tak for hjælpen
mvh.
Huxi