Side 1 af 1

Placering af shunt i kredsløbet

: 06 jun 2023 21:05
af Hamder
Hej

Sidder her og kigger på de dejlige diagrammer der ligger i de forskellige tråde..
diagramV2 (3).jpg

Hvis man flytter shunten til efter vvb, kan man så styre temperaturen på vvb via fyret ?

Takker for lån af diagrammet.

Re: Placering af shunt i kredsløbet

: 06 jun 2023 22:27
af Bigfoot
det korte svar..... lad være.
Din shunt er der for at sikre returtemp til din kedel, så lad den være så tæt på kedlen som overhovedet muligt, og så lav en fornuftig løsning til din vvb.

Enten via varmvandsprioritering (hvis kedlen har den funktion i sin styring)
Ellers er min klare favorit en AVTB ventilen på returen ud af vvb. Det er et setup der holder resten af livet.

Re: Placering af shunt i kredsløbet

: 07 jun 2023 21:34
af Hamder
Og hvad er en AVTB ventilen ?


Og jeg troede at shunten var til at regulere fremløbs temperaturen som den gør på mit gamle Hs Tarm

Re: Placering af shunt i kredsløbet

: 08 jun 2023 08:34
af Bigfoot
Hamder skrev: 07 jun 2023 21:34 Og hvad er en AVTB ventilen ?


Og jeg troede at shunten var til at regulere fremløbs temperaturen som den gør på mit gamle Hs Tarm
på moderne pillefyr, eller generelt pladekedler, så er man nødt til at have en opvarmet reguleret returtemp. Det er for at undgå kondens og for store temperaturudsving på pladedelene.

Nogen går med en minimums temperatur, derfor findes der mange ventiler med en fast temp på ca 60 grader.
Den mest holdbare regel er at retur skal være maks 15 grader under fremløb.

En AVTB ventil er en god gammeldags mekanisk danfoss ventil, som har en føler oppe i bunden af din vvb, og så sidder den som en slags magnetventil på returstrengen ud af vvb, så når den er kold i vvb, åbner den, og skaber varme, og når temperaturen er opnået, så lukker den af igen.
Det bedste er, at den er rent mekanisk virkende, ergo ingen elektriske satans sager der kan drille, og så er de fleste af de gamle danfoss ventiler bygget som skulle de i krig.