Jeg bruger arduino, 433mhz rf sendere og pachube.
Har vist skrevet meget om det herinde før - men det var for mig den fleksible og billige løsning.
Ganske kort har jeg en arduino i fyrrummet der aflæser 10 temperaturer og styrer termovar ladepumpen (vil ikke have fyldt akku tanken med varmt vand så den kører kun efter behov når naturlig cirkulation ikker er nok). Den sender så temperaturene med et lille 433mhz rf kit.
I huset sidder så endnu en arduino ved vvb'en. Den styrer om vvb'en skal varmes med centralvarmen eller med el. Om sommeren når fyret ikke kører er den nødt til at vide om solvarmen har lavet noget varme i tanken i udhuset den kan åbne for. Da rørene til huset jo er kolde når vvb er lukket og gulvvarmen er slået fra kan den ikke bare måle på fremløbstemperaturen i huset.
Og så har jeg lige en 3. arduino til at lege med. Den modtager også RF signalet og logger temperaturene til pachube.
https://pachube.com/feeds/34522
http://majland.org/blog/?page_id=579
I starten havde jeg et ethernet shiels på i fyrrummet, men på trods af en watchdog så frøs den nogengange. Lidt skidt da det betyder at vvb'en kører på el selvom der er masser af varmt vand ... Så fjernede jeg ethernet'en derfra og det har kørt uden ups'er siden.