Hej Stokerpro.
Så må jeg hellere introducere mig, efter jeg har læst en lille smule herinde
Jeg er en ung herre på 25, som lige har købt en bette gård sammen med den bedre halvdel. Vi overtog det her pr. 1. november.
Min erfaring med fyr er meget sparsom, da jeg eller mine forældre aldrig har haft andet en fjernvarme og oliefyr.
Fyret som slottet var udstyret med, var en Viadrus U22 fastbrændsels-kedel, som var monteret i et udhus, hvorefter rørene gik ca 15 meter frit igennem laden, uden den helt gode isolering, og så ind i huset.
- Udhus med Viadrus U22
- Viadrus U22 kedel
- Varmerør i lade (i det sorte plastik)
- Varmerør i lade og ind i huset
Den tidligere ejer har selv stået for alt VVS, tyder det på, da ekspansionsbeholderen bare var en gammel 60 liters tønde, som han havde hunget op, oppe på høloftet, uisoleret. Den er selvfølgelig frosset til pga. vejret.
I kælderen var der monteret et gammelt oliefyr, med en olietank som bestod af en 200 liters tønde
- Oliefyr + akku tank
Jeg besluttede mig ret hurtigt for at der skulle andre boller på suppen, da jeg blev træt af at der var hundekoldt om morgenen, og når man kom hjem fra arbejde
og gik derfor straks igang med at forhøre mig lidt rundt omkring, og læse lidt på sagen. blandt andet herinde
Først overvejede jeg et scotte 10-16 kW pillefyr, men besluttede mig for at jeg gerne ville have muligheden for at benytte alternative brændsler, da jeg syntes at pillerne godt kan være lidt pebrede, og nogen snakker om højere priser osv.
Valget endte så på et Twinheat cpi 12. Lækkert design, super god kvalitet og ret "idiot"-sikkert
Det nye stokerfyr skulle så monteres indenfor i huset, for at undgå al for megen spildvarme, og valget faldte på et rum lige ved siden af bryggerset, som var i kontakt med husets skorsten.
- Nyt fyrrum før oprydning
- Fyrrum før oprydning 2
Så gik projektet i gang med at få rummet ryttet, således VVS'eren kunne komme og installere mit nye "kraft"værk
- Fyrrum efter lidt oprydning
- Fyrrum efter lidt oprydning 2
Døren måtte også afmonteres, så fyret kunne komme ned i rummet
- Døren
VVs'eren kom, og vi fik installeret stokeren med alt der dertil hører, ny varmtvandsbeholder (110L Metro combi) og fik ryddet lidt op i rørene, da det hele var ét stort virvare. Hele processen tog ham og mig 12 timer, da vi rendte på et par småting der drillede i ny og næ.
- Så er det nye fyr på plads
- Så er det nye fyr på plads 2
- Diverse målere
Det gamle varme vand kom fra en bette elektrisk metro vandvarmer, og vi kunne kun nå 1 i bad ad gangen
så det var dejligt at få den koblet fra!
Nu kører det hele bare, og vi kan holde varmen inde i huset!
Dog mangler der stadig at afmontere oliefyret og akkumuleringstanken i kælderen, og få ryddet lidt op i rør dernede, men det må komme på et senere tidspunkt
Det var lige lidst om mig og mit nye fyr. glæder mig til at blive en aktiv del af dette forum, og lære en masse omkring stokerfyr
Skulle der være nogen spørgsmål, må i endelig bare skrive