Jeg skal til at fjerne den brændeovn der stod i huset da vi flyttede ind. Den har en stålskorsten der består af en isoleret del der er fastgjort i skunken, og 1m røgrør i stuen, der går ned i toppen af brændeovnen.
Problemet er, at alle dele er skubbet "ned i hinanden", og jeg kan ikke se hvordan jeg får den gamle ovn væk uden at løfte hele skorstenen 5 cm - er det normalt?
Jeg har overvejet bare at save røgrøret over forneden, men er så bange for hvad der sker, hvis hele skorstenen hviler på brændeovnen!
Du løsner skorstenens spændebånd ved inddækningen over tagpladerne. Så løsner du "edderkoppen" omkring skorstenen (afstivningen i form af patentbåndlignende metal inde på loftet). Så løfter du skorstenen nede fra stuen. Måske er du stærk - det var jeg - eller også sætter du en stolpe under den krave, der sidder under den isolerede del af skorstenen, og en donkraft under stolpen. Så hæver du skorstenen lige akkurat det der skal til, fjerner den gamle brændeovn, og sætter derefter den nye brændeovn på plads.
Passer højden på den nye brændeovn nogenlunde med højden på den gamle? Vær opmærksom på, hvor langt den isolerede del skal stikke ned i stuen. Den skal jo heller ikke stikke for langt ned, hvis den nye ovn er lavere. Hvis den nye ovn er højere, så minimumsafstanden fra den uisolerede del af skorstenen til loftet ikke overholdes, må du igang med vinkelsliberen, men det er en overskuelig opgave.
Hej.
Jeg så en god vejledning et sted med billeder og det hele på det der. Mener at det var på dansk pejsecenters hjemmeside. Det er TermaTech der har lavet en vejledning til netop denne opgave. Du kan prøve om du kan finde den. www.danskpejsecenter.dk