Indlæg
af Chr R »
Jeg står også foran indkøb af et stk. fabriksny eller demo græsslånings maskineri til ca. 30.000 +/-. Men jo mere man forsøger at gøre sig klog på emnet, jo mere dukker der hele tiden op af nye spørgsmål. Derfor tillader jeg mig, at poste endnu et indlæg i denne fine tråd, og det med en række spørgsmål. Håber i herefter vil hjælpe med at finde det rette kompromis så der skal handles rigtigt :-)
Mit første spørgsmål går på, hvilke mærker der står for super kvalitet mht. holdbarhed og ejerglæde, hvilke der "blot" er gode mærker, og endelig hvilke mærker der qua prisen, er for billige når de altså vurderes ud fra holdbarhed/driftsstabilitet og ejerglæde.
Dernæst har jeg nu læst mig til, at nedenstående egenskaber er værd at gå efter, men såfremt alle egenskaber skal opfyldes, så bliver det ALT for dyrt - i hvert fald for mig. Så hvilke egenskaber er vigtigst (rangordne dem), og er der nogen jeg har glemt?
a) Skal der vælges en zero turn maskine såsom Hustler og Snapper, eller er en rider med frontmonteret klippeaggregat at foretrække?
b) 1 eller 2 cylinderet motor?
c) 2- eller 4-hjuls træk?
d) Motoreffekt - hvad er minimum, når klippebredden på maskinen skal være på en maksimal 1 meter maskine (maskinen skal gerne kunne komme ind af en 1 meter bred dør)?
e) Betydningen af motorproducent. F.eks. hvor vigtig er en Honda motor ift. en Briggs & Stratton? Ikke at B&S motoren er dårlig, men om en ekstra fin motor, giver tilstrækkelig øget ejerglæde og livslængde set i forhold til merprisen.
Endelig, hvor meget vedligeholdelse kræver en maskine, og er der her mærker der gør det bedre end andre mht. pris, service kvalitet, og service interval?
Nå ja, så må i gerne anbefale en forhandler eller to, samt værksted, og lige knytte en kommentar til hvorfor. Jeg køre gerne til det rette sted, såfremt pris/service er det værd.
På forhånd tak...